IDF står for Israel Defense Forces (på dansk: Israels Forsvar), og er Israels nationale militær. Her er en oversigt over IDFs historie, rolle og nuværende aktiviteter:

Historie og oprettelse

  • IDF blev officielt oprettet den 26. maj 1948, kort efter Israels uafhængighedserklæring. Militæret blev dannet på baggrund af eksisterende jødiske militser som Haganah, Irgun og Lehi, og har siden fungeret som et eksistensforsvar for den nye stat. IDF blev skabt for at beskytte Israel mod eksterne trusler og har deltaget i alle væbnede konflikter, der har involveret Israel siden oprettelsenlex.dk+1.

Organisering og struktur

  • IDF består af tre hovedgrene: Israels hær, Israels luftvåben og Israels flåde. Der er værnepligt for både mænd og kvinder, og efter endt værnepligt indgår soldaterne i reservestyrkerne, hvor de regelmæssigt genindkaldes til træning og tjenestelex.dk+1.
  • IDF opererer i dag med en såkaldt “Multi-Domain Joint Operations Array”, der håndterer operationer på tværs af flere domæner, herunder en fælles krigsføringsgrenen.wikipedia.org.

Hvad har IDF bedrevet?

  • IDF har været central i alle Israels krigshandlinger, herunder seksdageskrigen, Yom Kippur-krigen, Libanon-krigen og de seneste konflikter med Hamas og Hezbollah. Militæret har også været involveret i humanitære operationer og internationalt samarbejde, fx ved naturkatastrofer.
  • IDF har udviklet sig til at være et af verdens mest teknologisk avancerede militær, med fokus på innovation inden for cyberkrigsførelse, drone-teknologi og missilforsvar.

Hvad gør IDF i dag?

  • I 2026 er IDF fortsat aktivt involveret i sikkerhedsoperationer, især i forbindelse med konflikter med Hamas i Gaza og Hezbollah i Libanon. For nylig har IDF gennemført luftangreb mod Hezbollah-mål i Beirut og fortsat operationer i det sydlige Libanon, selv under midlertidige våbenhvilerAFP+2.
  • IDF arbejder også på at forbedre samarbejdet med internationale humanitære organisationer, fx ved at oprette hotlines for at sikre sikker levering af humanitær hjælp i konfliktzoner som GazaAFP.
  • Derudover overvejer IDF at udvide rekrutteringen til at omfatte jødiske samfund i udlandet for at imødegå en mangel på soldateren.wikipedia.org.

Sammenfatning

IDF er Israels centrale forsvarsinstitution, der både har en historisk rolle som eksistensforsvar og en moderne rolle som teknologisk førende militær. Det er fortsat aktivt i regionale konflikter og humanitære indsatser.


Her er en detaljeret oversigt over IDFs opbygning og forbindelserne mellem den militære og den politiske gren i Israel:


1. IDFs opbygning

A. Hovedgrene

IDF består af tre hovedgrene, der opererer under en fælles kommando:

GrenBeskrivelse
Israels hær (Ground Forces)Omfatter infanteri, panserstyrker, artilleri, ingeniørtropper og specialstyrker. Ansvarlig for landoperationer og grænsebeskyttelse.
Israels luftvåben (Air Force)Omfatter jagerfly, transportfly, helikoptere, droner og luftforsvarssystemer. Ansvarlig for luftherredømme, luftstøtte og strategiske angreb.
Israels flåde (Navy)Omfatter overfladeskibe, ubåde og kystforsvar. Ansvarlig for beskyttelse af Israels kystlinje, maritime operationer og efterretningsindhentning.

B. Specialenheder og støttekorps

  • Specialstyrker (Sayeret): Elitesoldater, der udfører hemmelige operationer, antiterrorisme og efterretningsindhentning (fx Sayeret Matkal, Shayetet 13).
  • Efterretningstjenester:
    • Aman (Militær efterretningstjeneste): Indsamler og analyserer efterretninger om eksterne trusler.
    • Shin Bet (Israels sikkerhedstjeneste): Fokuserer på intern sikkerhed og antiterrorisme.
  • Cyber- og teknologienheder: Ansvarlig for cyberkrigsførelse, elektronisk krigsførelse og udvikling af avanceret militærteknologi.
  • Home Front Command: Koordinerer civilforsvar, beredskab og respons på raketangreb og naturkatastrofer.

C. Reservestyrker

  • Alle israelere, der har aftjent værnepligt, indgår i reservestyrkerne og kan genindkaldes til træning eller operationer. Reservestyrkerne udgør en central del af IDFs kapacitet og mobiliseres hurtigt i krisesituationer.

2. Forbindelserne mellem den militære og den politiske gren

A. Politisk ledelse

  • Forsvarsministeren: Øverste civile leder af IDF. Udpeges af premierministeren og er ansvarlig for militærpolitik, budget og strategiske beslutninger. Forsvarsministeren har daglig kontakt med IDFs chef for generalstaben.
  • Premierministeren: Øverstkommanderende for IDF og træffer afgørende beslutninger om krig, fred og store militæroperationer.
  • Sikkerhedskabinetten: En lille gruppe ministre, der rådgiver premierministeren om sikkerhedsspørgsmål og godkender militære operationer.

B. Militær ledelse

  • Chef for generalstaben (Ramatkal): Øverste militære leder af IDF. Rapporterer direkte til forsvarsministeren og er ansvarlig for den daglige ledelse af militæret, herunder operationer, træning og beredskab.
  • Generalstabens ledelse: Består af chefer for de tre hovedgrene (hær, luftvåben, flåde) samt ledere af efterretning, logistik og planlægning.

C. Samspillet mellem politik og militær

  • Beslutningsprocessen: Politiske ledere (premierministeren og forsvarsministeren) træffer strategiske beslutninger, mens militæret (chefen for generalstaben og generalstaben) implementerer og rådgiver om taktiske og operationelle aspekter.
  • Krigsrådet: Ved større konflikter nedsættes et krigsråd bestående af premierministeren, forsvarsministeren, chefen for generalstaben og andre nøglefigurer for at koordinere militære og politiske handlinger.
  • Parlamentarisk kontrol: Knesset (Israels parlament) har tilsyn med forsvarsbudgettet og kan stille spørgsmål til forsvarsministeren og chefen for generalstaben.

3. Nøglepunkter i samspillet

  • Civil kontrol: IDF er underlagt civil kontrol, hvilket betyder, at militæret ikke træffer politiske beslutninger, men udfører ordrer fra de folkevalgte ledere.
  • Hurtig mobilisering: På grund af Israels sikkerhedssituation er der tæt samarbejde mellem politikere og militæret for at sikre hurtig beslutningstagning og mobilisering.
  • Efterretningsdeling: Aman og Shin Bet deler efterretninger med både militære og politiske ledere for at sikre en fælles forståelse af trusler og muligheder.

4. Eksempel på samspil (2026)

  • I 2026 har IDF gennemført operationer mod Hezbollah i Libanon og Hamas i Gaza, hvor beslutninger om angreb er truffet af premierministeren og forsvarsministeren i samråd med chefen for generalstaben. Operationerne er koordineret med efterretningstjenesterne og de militære grenes ledere.

Samspillet mellem IDF og den politiske ledelse i Israel er præget af en tæt, men ofte kompleks dynamik, der afspejler landets sikkerhedsmæssige udfordringer og demokratiske struktur. Her er en analyse af dette samspil, baseret på IDFs rolle, den politiske ledelses ansvar og de udfordringer, der opstår:


1. Civil kontrol og demokratisk ansvarlighed

  • Princippet om civil kontrol: IDF er underlagt civil, demokratisk kontrol. Det betyder, at militæret ikke opererer uafhængigt, men følger ordrer fra folkevalgte ledere – primært premierministeren og forsvarsministeren. Dette princip sikrer, at militære handlinger er i overensstemmelse med landets politiske mål og internationale forpligtelser.
  • Rollefordeling: Premierministeren er øverstkommanderende, mens forsvarsministeren har det daglige ansvar for militæret. Chefen for generalstaben (Ramatkal) er den øverste militære leder og fungerer som bindeled mellem politik og militær, men uden politisk magt.

2. Beslutningsprocessen: Politik og militær

  • Strategiske beslutninger: Politiske ledere (premierministeren og forsvarsministeren) træffer de overordnede beslutninger om krig, fred og store militæroperationer. Disse beslutninger tages ofte i samråd med Sikkerhedskabinetten, der består af nøgleministre.
  • Militær rådgivning: Chefen for generalstaben og generalstaben rådgiver de politiske ledere om militære muligheder, risici og konsekvenser. Denne rådgivning er afgørende for at sikre, at politiske beslutninger er realistiske og gennemførlige.
  • Eksempel: I 2026 har IDF gennemført luftangreb mod Hezbollah i Libanon og operationer i Gaza. Disse handlinger er godkendt på politisk niveau, men planlagt og udført af militæret. Politiske ledere har således ansvaret for at definere målet (fx at svække Hezbollahs kapacitet), mens militæret udformer og udfører operationenAFP+2.

3. Udfordringer i samspillet

  • Tidspres og sikkerhedstrusler: Israel står over for konstante sikkerhedstrusler, hvilket kræver hurtige beslutninger. Dette kan føre til spændinger, hvis militæret anser politiske beslutninger for at være for forsigtige, eller omvendt, hvis politikere presser på for handlinger, som militæret anser for risikable.
  • Offentlig og international opinion: Politiske ledere må tage hensyn til offentlig mening, internationale reaktioner og diplomatiske konsekvenser, mens militæret fokuserer på operationel effektivitet. Dette kan skabe modstridende prioriteringer.
  • Transparens og ansvarlighed: Militære operationer, især dem med civile tab, kan udløse politisk og offentlig kritik. Politiske ledere må derfor balancere mellem at støtte militæret og at opretholde offentlig tillid.

4. Eksempler på samspil og konflikter

  • Krigsråd og krisehåndtering: Under akutte konflikter, som fx eskalerende kampe med Hamas eller Hezbollah, nedsættes et krigsråd bestående af premierministeren, forsvarsministeren og chefen for generalstaben. Her diskuteres og koordineres militære og politiske skridt tæt. Dette sikrer, at militære handlinger understøtter de politiske mål, men kan også føre til interne uenigheder om taktik og timing.
  • Efterretningsdeling: Efterretningstjenesterne (Aman og Shin Bet) spiller en central rolle ved at levere opdaterede trusselsvurderinger til både politiske og militære ledere. Dette sikrer en fælles forståelse af situationen, men kan også føre til konflikter, hvis efterretningerne tolkes forskelligt.
  • Humanitære hensyn: I konflikter som fx i Gaza må politiske ledere afveje militære mål (fx at neutralisere Hamas) mod humanitære og diplomatiske hensyn (fx at minimere civile tab og opretholde internationale relationer). IDF må tilpasse sine operationer til disse politiske rammer, hvilket kan begrænse militære mulighederAFP.

5. Konklusion: Balancegang mellem effektivitet og legitimitet

Samspillet mellem IDF og den politiske ledelse er en balancegang:

  • Effektivitet: Militæret skal kunne handle hurtigt og effektivt for at beskytte Israel.
  • Legitimitet: Politiske ledere skal sikre, at militære handlinger er demokratisk forankrede og internationalt forsvarlige.

Dette samspil er afgørende for Israels sikkerhed, men det er også en kilde til interne debatter og udfordringer, især i tider med eskalerende konflikter. Den tætte integration mellem politik og militær sikrer, at Israel kan reagere hurtigt på trusler, men kræver også en konstant dialog for at undgå misforståelser og fejlberegninger.


Her er en oversigt over IDFs vigtigste operationer siden Hamas’ angreb den 7. oktober 2023:


1. Indledende respons (oktober–november 2023)

  • Operation “Swords of Iron” (Jernsværd): Umiddelbart efter Hamas’ overraskelsesangreb den 7. oktober 2023, hvor over 1.200 israelere blev dræbt og hundredvis taget som gidsler, indledte IDF en massiv militæroperation i Gazastriben. Målet var at neutralisere Hamas’ militære kapacitet og befri de israelske gidsler.
  • Luftangreb og artilleribeskydning: IDF gennemførte intensive luftangreb mod Hamas’ infrastruktur, herunder kommando- og kontrolcentre, våbenlagre og tunnelnetværk.
  • Mobilisering af reservestyrker: Over 300.000 reservister blev indkaldt som led i “Ordre 8”, den største mobilisering i Israels historienyheder.tv2.dk.

2. Jordoperation i Gaza (oktober 2023–2025)

  • Indledning af jordoffensiv (oktober–november 2023): IDF gik ind i Gazastriben med panserstyrker, infanteri og specialenheder for at bekæmpe Hamas og ødelægge deres tunnelnetværk.
  • Kampe i Nord-Gaza: Fokus på byer som Gaza City og Jabalia, hvor Hamas havde stærke bastioner. IDF rapporterede om hårde kampe og store tab på begge sider.
  • Operationer mod al-Shifa Hospital (november 2023): IDF gennemførte en målrettet operation mod al-Shifa Hospital, som blev beskyldt for at huse Hamas’ hovedkvarter. Operationen blev udført med særlige forholdsregler for at beskytte civile og patientermiff.dk.
  • Etablering af humanitære pauser: IDF annoncerede daglige pauser i kampene for at tillade civile at evakuere og modtage humanitær hjælpmiff.dk.

3. Udvidelse af operationer (2024–2025)

  • Kampe i Syd-Gaza: Efter at have sikret kontrol over Nord-Gaza flyttede IDF fokus til byer som Khan Yunis og Rafah, hvor Hamas’ ledelse og resterende styrker var koncentreret.
  • Befrielse af gidsler: Flere operationer blev gennemført for at befri israelske gidsler, herunder målrettede raids og forhandlinger om våbenhviler. I oktober 2025 blev de sidste 20 overlevende gidsler udleveret som led i en våbenhvileaftaleda.wikipedia.org.
  • Våbenhviler og forhandlinger: Flere midlertidige våbenhviler blev indgået, bl.a. i januar 2025 og oktober 2025, for at muliggøre humanitær hjælp og gidseludvekslinger. Den seneste våbenhvile i oktober 2025 førte til en delvis tilbagetrækning af IDF fra Gazada.wikipedia.org.

4. Operationer i Libanon (2023–2026)

  • Konflikt med Hezbollah: Sideløbende med krigen i Gaza har IDF været involveret i eskalerende kampe med Hezbollah langs Israels nordgrænse. Dette inkluderer luftangreb, artilleribeskydning og målrettede dræbelser af Hezbollah-ledere.
  • Angreb på Beirut (marts 2026): IDF gennemførte en bølge af luftangreb mod Hezbollahs infrastruktur i Beirut, herunder i Dahieh-kvarteret, som er et centralt område for organisationenAFP.
  • Demoleringer i Sydlibanon: IDF har ødelagt bygninger og infrastruktur i grænsebyer som Bint Jbeil, som har været scener for intense kampe med HezbollahAFP.

5. Humanitære og civile aspekter

  • Civilbeskyttelse: IDF har taget særlige forholdsregler for at minimere civile tab, herunder brug af droner med højttalere, advarsler om evakuering og samarbejde med internationale organisationer om humanitær hjælpmiff.dk.
  • Kritik og kontroverser: Operationerne har været kritiseret for det store antal civile ofrer og ødelæggelser i Gaza. Ifølge Hamas er over 46.000 palæstinensere blevet dræbt siden oktober 2023, heraf mange børn og civileda.wikipedia.org.

6. Status pr. april 2026

  • Delvis tilbagetrækning: Efter våbenhvilen i oktober 2025 har IDF trukket sig tilbage fra det meste af Gaza, men opretholder en sikkerhedszone langs grænsen og gennemfører målrettede operationer mod resterende Hamas-styrker.
  • Fortsat beredskab: IDF forbliver i høj beredskab langs grænserne til Libanon og Gaza, og der er fortsat sporadiske kampe og angreb fra begge siderAFP+2.

Samlet oversigt over nøglebegivenheder

DatoBegivenhed
7. oktober 2023Hamas’ angreb på Israel; IDF indleder “Operation Swords of Iron”.
Oktober–november 2023Massive luftangreb og indledning af jordoffensiv i Gaza.
November 2023Operation mod al-Shifa Hospital.
2024Udvidede kampe i Syd-Gaza; flere våbenhviler og gidseludvekslinger.
Januar 2025Midlertidig våbenhvile; Hamas udleverer gidsler.
Oktober 2025Våbenhvileaftale; IDF trækker sig delvist tilbage fra Gaza.
Marts 2026IDF gennemfører luftangreb mod Hezbollah i Beirut.
April 2026Fortsat spændinger og sporadiske kampe i Libanon og Gaza.

Den samlede destruktive ødelæggelse i Gaza, Vestbredden og Libanon siden 7. oktober 2023 er omfattende og har haft katastrofale humanitære, økonomiske og sociale konsekvenser. Her er en opgørelse baseret på de seneste data:


1. Gaza

  • Menneskelige tab:
    • Over 71.000 palæstinensere dræbt (pr. april 2026), heraf omkring 60% børn, kvinder eller ældre (over 64 år)lex.dk+1.
    • Over 171.000 sårede og en humanitær krise med hungersnød, sygdomsudbrud og manglende adgang til basale fornødenhederlex.dk.
    • 1,9 millioner internt fordrevne (oktober 2024), og FN erklærede hungersnød i Gaza mellem august og december 2025lex.dk+1.
  • Fysisk ødelæggelse:
    • 81% af alle bygninger i Gaza er ødelagt eller beskadiget (FN, 2025)faktalink.dk+1.
    • 75% af hospitaler, 80% af skoler og 86% af boliger er ødelagt eller alvorligt beskadigetretsinformation.dk.
    • Over 70.000 tons bomber er kastet over Gaza – flere end under bombardementerne af Dresden, Hamborg og London under Anden Verdenskrigretsinformation.dk.
    • Civil infrastruktur som vandværker, elektricitetsnet og kloaksystemer er stort set ødelagt, hvilket har ført til udbrud af sygdomme og en næsten total kollaps af sundhedssystemetlex.dk+1.

2. Vestbredden

  • Menneskelige tab:
    • Over 330 palæstinensere dræbt siden 7. oktober 2023, primært som følge af israelske militæroperationer og bosættervoldoxfam.dk.
    • Over 1.000 bosætterangreb på palæstinensere, herunder ødelæggelse af landbrugsjord, kunstvandingssystemer og drivhuseoxfam.dk.
  • Fysisk ødelæggelse:
    • Husødelæggelser og konfiskationer af palæstinensisk ejendom, især i forbindelse med udvidelsen af israelske bosættelser. Siden oktober 2023 er 22 nye bosættelser godkendt, hvilket er den største udvidelse i mange årda.wikipedia.org.
    • Ødelæggelse af infrastruktur som veje, skoler og sundhedsfaciliteter, hvilket har forværret den humanitære situation.

3. Libanon

  • Menneskelige tab:
    • Over 1,2 millioner mennesker fordrevet som følge af konflikten, der eskalerede i september 2024undp.org.
    • Hundreder af civile og militære dræbt, herunder medlemmer af Hezbollah og libanesiske civile, som følge af israelske luftangreb og jordoperationerglobalnyt.dk+1.
  • Fysisk ødelæggelse:
    • Næsten 64.000 bygninger beskadiget eller ødelagt, herunder boliger, skoler, hospitaler og kritisk infrastrukturundp.org.
    • Økonomisk kollaps: Libanons økonomi er skrumpet med 38% mellem 2019 og 2024, og konflikten har forværret den eksisterende økonomiske krise, med tab af arbejdspladser, lukning af virksomheder og en forventet nedgang i BNP på op til 8,2% i 2026undp.org.
    • Ødelæggelse af landbrugsjord og infrastruktur i grænseområderne, hvor IDF har gennemført målrettede angreb mod Hezbollahs infrastruktur, herunder i byer som Bint Jbeil, der er blevet “totaltsmadrede”globalnyt.dk.

4. Samlet humanitær og økonomisk påvirkning

  • Humanitær krise: FN advarer om en langvarig humanitær katastrofe i Gaza, med risiko for yderligere hungersnød, sygdomsudbrud og kollaps af samfundsstrukturer. I Libanon har konflikten forværret en allerede dyb økonomisk krise og ført til massiv fordrivelselex.dk+1.
  • Økonomiske tab: Ødelæggelserne i Gaza og Libanon vil kræve milliarder af dollars at genopbygge, og det vil tage årtier at genoprette infrastruktur, boliger og samfundsstrukturerundp.org.
  • Regional ustabilitet: Konflikten har ført til eskalering af spændinger mellem Israel, Iran, Hezbollah og andre regionale aktører, med risiko for yderligere optrapning og regional krigdiis.dk.

Konklusion

Den samlede ødelæggelse siden 7. oktober 2023 er en af de mest omfattende i moderne tid, med massive tab af menneskeliv, total ødelæggelse af civil infrastruktur og en dyb, langvarig humanitær krise. Gaza er særligt hårdt ramt, men Vestbredden og Libanon har også lidt alvorlige tab og ødelæggelser, der vil have konsekvenser i mange år fremover.


Her er et historisk overblik over de israelske bosættere og bosættelsespolitikken på Vestbredden og i Østjerusalem, fra 1967 og frem til i dag:


1. Baggrund: Seksdageskrigen og besættelsen (1967)

  • 1967: Under Seksdageskrigen erobrede Israel Vestbredden (inkl. Østjerusalem), Gazastriben, Golanhøjderne og Sinai. Vestbredden og Østjerusalem blev herefter besat af Israel, og Gazastriben blev besat indtil 2005.
  • FN-resolution 242 (1967): FN krævede, at Israel skulle trække sig tilbage fra de besatte områder, men Israel har aldrig fuldt ud overholdt denne resolution.

2. De første bosættelser (1967–1977)

  • Umiddelbart efter 1967: Israel begyndte at etablere bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem, ofte med begrundelse i sikkerhedsmæssige eller historiske/religiøse krav.
  • 1968: Den første officielle bosættelse, Kfar Etzion, blev genopbygget nær Bethlehem. Den var tidligere blevet ødelagt under den arabisk-israelske krig i 1948.
  • 1970’erne: Bosættelsespolitikken blev udvidet under Labour-regeringerne, der så bosættelserne som en måde at sikre Israels grænser og skabe “fakta på jorden”. Bosættelser som Ofra, Elon Moreh og Ma’ale Adumim blev etableret.
  • Gush Emunim-bevægelsen: En religiøs-zionistisk gruppe, der troede på, at Vestbredden (Judea og Samaria) var en del af det bibelske Israel, og at bosættelser var en religiøs pligt. Denne bevægelse spillede en central rolle i at drive bosættelsespolitikken fremad.

3. Udvidelse under Likud (1977–1990’erne)

  • 1977: Menachem Begin (Likud) blev premierminister og accelererede bosættelsespolitikken. Begin så Vestbredden som en uadskillelig del af Israel og lovede at udvide bosættelserne.
  • 1980’erne: Bosættelserne vokser eksponentielt. Israel etablerer Ariel, Kiryat Arba (nær Hebron) og mange andre. Bosættelserne bliver ofte placeret strategisk for at dele palæstinensiske områder og forhindre en fremtidig palæstinensisk stat.
  • 1980: Jerusalem-loven Israel annekterer officielt Østjerusalem og erklærer byen for Israels “evige og udelelige hovedstad”. Dette blev fordømt internationalt, men Israel fortsatte med at bygge jødiske kvarterer i Østjerusalem, fx Gilo og Ramot.
  • 1990’erne: Bosættelsespolitikken fortsætter under både Likud og Labour. Oslo-aftalerne (1993–1995) deler Vestbredden i zoner (A, B, C), men Israel beholder kontrol over Zone C (60% af Vestbredden), hvor de fleste bosættelser ligger. Bosættelserne vokser fra ca. 100.000 bosættere i 1993 til over 200.000 i 2000.

4. Bosættelserne efter 2000

  • 2000’erne: Bosættelsespolitikken fortsætter trods international kritik. Israel trækker sig ud af Gaza i 2005 (under Ariel Sharon), men konsoliderer samtidig bosættelserne på Vestbredden.
  • 2002–2005: Sikkerhedsbarrieren Israel begynder at bygge en adskillelsesbarriere (ofte kaldet “muren”), der i store træk følger Grønne Linje (grænsen fra 1967), men også indeslutter flere bosættelser på den palæstinensiske side. Barrieren har været kritiseret for at fragmentere palæstinensiske samfund og annektere land.
  • 2010’erne: Bosættelserne vokser stadigt. I 2017 godkender Israel den første nye bosættelse i 20 år (Amichai), og i 2019 lovliggør Israel flere “ulovlige forposter” (bosættelser oprettet uden officiel godkendelse).
  • Trump-æraen (2017–2021): USA anerkender under Donald Trump Israels annektering af Golanhøjderne (2019) og fremlægger en fredsplan, der tillader Israel at beholde store dele af bosættelserne. Dette fører til yderligere udvidelse, fx godkendelse af 3.500 nye boliger i 2020.

5. Bosættelsespolitikken i 2020’erne

  • 2020–2023: Israel fortsætter med at udvide bosættelserne, trods international fordømmelse. I 2020 godkender Israel planer for 7.000 nye boliger i Givat Hamatos (Østjerusalem), hvilket ville afskære Bethlehem fra Jerusalem.
  • 2023–2026: Efter Hamas’ angreb den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza har Israels regering (ledet af Benjamin Netanyahu) eskaleret bosættelsespolitikken som en del af en bredere strategi. Siden oktober 2023 er 22 nye bosættelser godkendt – den største udvidelse i årtier. Dette ses som et forsøg på at annektere Vestbredden de facto og forhindre oprettelsen af en palæstinensisk statda.wikipedia.org.
  • 2025–2026: Bosættervold mod palæstinensere er steget markant, herunder angreb på landsbyer, ødelæggelse af afgrøder og husryddelser. Israels regering har også lovliggjort flere tidligere ulovlige forposter og fremmet love, der gør det nemmere for bosættere at overtage palæstinensisk land.

6. Juridisk og international status

  • FN og international lov: Bosættelserne betragtes som ulovlige efter international lov (fx FN’s Sikkerhedsråds resolution 2334 fra 2016), da de krænker Genevekonventionens artikel 49, der forbyder en besættelsesmagts flytning af sin egen civilbefolkning ind på besat territorium.
  • EU og USA: De fleste lande (inkl. EU) betragter bosættelserne som ulovlige, men USA har under forskellige administrationer haft varierende holdninger. Biden-regeringen har kritiseret udvidelsen, men har ikke taget konkrete skridt for at stoppe den.
  • Israelsk ret: Israels Højesteret har i nogle tilfælde beordret nedrivning af ulovlige forposter, men de fleste bosættelser forbliver, og nedrivninger gennemføres sjældent.

7. Demografi og indflydelse

  • Antal bosættere: I 2026 bor der over 700.000 israelske bosættere på Vestbredden og i Østjerusalem (inkl. ca. 230.000 i Østjerusalem).
  • Politisk indflydelse: Bosætterbevægelsen har stor politisk magt i Israel, især inden for højrefløjen og religiøse partier. Mange bosættere er organiseret i grupper som Yesha Council, der lobbyer for udvidelse og modstand mod en palæstinensisk stat.
  • Økonomisk indflydelse: Bosættelserne modtager statlig støtte, fx i form af skattelettelser, subsidieret boligbyggeri og infrastruktur (veje, vand, elektricitet), der ofte favoriserer bosættere frem for palæstinensere.

8. Konsekvenser

  • For palæstinenserne: Bosættelserne fragmenterer Vestbredden, begrænser palæstinensisk bevægelsesfrihed og adgang til ressourcer (vand, landbrugsjord). De er en central hindring for oprettelsen af en levedygtig palæstinensisk stat.
  • For Israel: Bosættelsespolitikken har isoleret Israel internationalt og bidraget til konflikteskalering. Den har også skabt en demografisk udfordring – hvis Israel annekterer Vestbredden, vil det enten skulle give palæstinensere statsborgerskab (og risikere at miste sin jødiske majoritet) eller opretholde et apartheid-lignende system (ifølge kritikerne, herunder Amnesty International og Human Rights Watch).
  • For fredsprocessen: Bosættelserne ses som den største hindring for en to-stats-løsning, da de gør det næsten umuligt at etablere en sammenhængende palæstinensisk stat.

Konklusion

Israels bosættelsespolitik har udviklet sig fra en strategisk og ideologisk bevægelse i 1960’erne til en de facto annektering af store dele af Vestbredden i dag. Bosættelserne er ulovlige efter international lov, men fortsætter med at vokse, drevet af en kombination af religiøs overbevisning, sikkerhedsargumenter og politisk opportunisme. De har dybtgående konsekvenser for palæstinenserne, Israels internationale omdømme og muligheden for en fredelig løsning på konflikten.


Her er en detaljeret oversigt over udviklingen i Israels bosættelsespolitik på Vestbredden efter 7. oktober 2023, konsekvenserne for de palæstinensiske indbyggere, og det israelske politiske systems rolle:


1. Udviklingen i bosættelsespolitiken efter 7. oktober 2023

A. Accelereret godkendelse af nye bosættelser

  • Massiv udvidelse: Siden 7. oktober 2023 har Israels regering godkendt 22 nye bosættelser – den største udvidelse siden 1990’erne. Dette inkluderer både officielle bosættelser og legalisering af tidligere “ulovlige forposter” (bosættelser oprettet uden statlig godkendelse, men ofte med stille støtte fra myndighederne)da.wikipedia.org.
  • Eksempler på nye godkendelser:
    • Godkendelse af 9.000 nye boliger i eksisterende bosættelser som Ma’ale Adumim, Givat Ze’ev og Ariel (2023–2024).
    • Legalisering af forposter som Eviatar, Homesh og Givat Asaf, der tidligere var blevet beordret nedrevet af Israels Højesteret.
    • Planer om at annektere Zone C (60% af Vestbredden), hvor de fleste bosættelser ligger, og hvor Israel har fuld militær og administrativ kontrol.

B. Økonomisk og infrastrukturelt fokus

  • Infrastrukturprojekter: Israel har investeret i at udvide veje, vandforsyning og elektricitet til bosættelserne, ofte på bekostning af palæstinensiske samfund. Eksempelvis er der blevet bygget nye omfartsveje, der forbinder bosættelser med Israel, men fragmenterer palæstinensiske områder.
  • Økonomiske incitamenter: Bosættere modtager skattelettelser, billige lån og subsidier for at flytte til Vestbredden. Dette har ført til en stigning i antallet af bosættere, især blandt religiøse og nationalistische grupper.

C. Juridiske og administrative tiltag

  • Lovændringer: Israels regering har fremlagt love, der gør det nemmere at konfiskere palæstinensisk land til bosættelser. Et eksempel er “Reguleringsloven” (2017), der tillader Israel at legalisere bosættelser bygget på privat palæstinensisk jord, hvis bosætterne “handlede i god tro”. Denne lov er blevet udvidet og strammet efter oktober 2023.
  • Nedrivninger af palæstinensiske strukturer: Samtidig med udvidelsen af bosættelserne er der blevet øget nedrivning af palæstinensiske hjem og strukturer, især i Zone C og Østjerusalem. Ifølge FN er over 1.000 palæstinensiske strukturer blevet revet ned siden oktober 2023, herunder skoler, vandtanke og boligerda.wikipedia.org.

2. Konsekvenser for de palæstinensiske indbyggere

A. Fordrivelse og tab af land

  • Masserede fordrivelser: Palæstinensere i Zone C og nær bosættelserne bliver jævnligt fordrevet fra deres land, enten gennem nedrivninger, militære øvelser eller bosættervold. Ifølge FN er over 1.000 palæstinensiske familier blevet fordrevet siden oktober 2023.
  • Tab af landbrugsjord: Bosættere og israelske myndigheder har konfiskeret eller ødelagt landbrugsjord, herunder olivenlunde, drivhuse og kunstvandingssystemer. Oxfam rapporterer, at over 1.000 angreb på palæstinensisk landbrugsjord er blevet registreret, hvilket har ødelagt afgrøder og levebrød for tusinderoxfam.dk.

B. Økonomisk og social nedgang

  • Økonomisk kollaps: Restriktioner på bevægelse (fx checkpoints og adgangsforbud til Zone C) har lammet den palæstinensiske økonomi. Ifølge Verdensbanken er arbejdsløsheden på Vestbredden steget til over 30% siden oktober 2023.
  • Adgang til ressourcer: Palæstinensere har begrænset adgang til vand og elektricitet, da bosættelserne prioriteres. Ifølge FN får nogle palæstinensiske samfund kun vand i 1–2 dage om ugen, mens nærliggende bosættelser har ubegrænset forsyning.
  • Uddannelse og sundhed: Skoler og klinikker i palæstinensiske områder er blevet nedrevet eller beskadiget, og adgangen til sundhedsydelser er blevet værre. FN rapporterer, at over 50 skoler er blevet beskadiget eller lukket siden oktober 2023da.wikipedia.org.

C. Vold og sikkerhed

  • Bosættervold: Siden oktober 2023 er der blevet registreret en stigning på over 50% i bosætterrelateret vold mod palæstinensere, herunder fysiske angreb, brandstiftelse og ødelæggelse af ejendom. Ifølge FN er over 330 palæstinensere blevet dræbt af israelske sikkerhedsstyrker eller bosættere siden oktober 2023oxfam.dk.
  • Militær tilstedeværelse: Den israelske hær (IDF) har øget sin tilstedeværelse på Vestbredden, hvilket har ført til flere arrestationer, razziaer og dræbte i palæstinensiske byer som Jenin, Nablus og Hebron.

3. Det israelske politiske systems rolle

A. Regeringens handlinger

  • Netanyahu-regeringen (2023–2026): Regeringen, der inkluderer ultra-nationalistiske og religiøse partier (fx Otzma Yehudit og Religøs Zionisme), har prioriteret bosættelsernes udvidelse som en central del af sin politik. Premierminister Benjamin Netanyahu har gentagne gange udtalt, at han modsætter sig oprettelsen af en palæstinensisk stat og ser bosættelserne som en måde at “sikre Israels fremtidige grænser”da.wikipedia.org.
  • Finansiering og støtte: Regeringen har øget budgettet til bosættelserne med hundredvis af millioner shekel, herunder til sikkerhed, infrastruktur og boligbyggeri.

B. Knessets rolle

  • Lovgivning: Knesset har vedtaget love, der letter konfiskation af palæstinensisk land og beskytter bosættere mod retsforfølgelse. Eksempelvis blev der i 2024 vedtaget en lov, der giver bosættere immunitet over for civile søgsmål fra palæstinensere.
  • Oppositionens rolle: Centrum-venstre partier (fx Labour og Meretz) har kritiseret udvidelsen, men har ikke magt til at stoppe den, da højrefløjen dominerer Knesset.

C. Højesteret og retssystemet

  • Begrænset indgriben: Israels Højesteret har i nogle tilfælde beordret nedrivning af ulovlige forposter, men disse domme bliver sjældent håndhævet. Efter oktober 2023 er der blevet færre domme imod bosættelserne, da regeringen har presset på for at svække domstolens magt (fx gennem lovændringer, der begrænser Højesterets evne til at omstøde regeringens beslutninger).

D. Sikkerhedsapparatet (IDF og politi)

  • Beskyttelse af bosættere: IDF og politiet har prioriteret beskyttelse af bosættere, selv når de begår vold mod palæstinensere. Ifølge israelske NGO’er som Yes Din bliver 90% af klager over bosættervold arkiveret uden efterforskning.
  • Samarbejde med bosættere: Nogle bosættere er bevæbnede og organiserede i militser, der opererer med stille støtte fra sikkerhedsstyrker.

4. Internationale reaktioner

  • FN og EU: Har fordømt udvidelsen af bosættelserne som ulovlig efter international lov og en hindring for fred. FN’s Sikkerhedsråd vedtog i 2023 en resolution, der krævede, at Israel stopper bosættelsernes udvidelse, men resolutionen har ikke haft praktisk effekt.
  • USA: Biden-regeringen har kritiseret udvidelsen, men har ikke taget konkrete skridt (fx sanktioner) for at stoppe den. USA fortsætter med at yde militær og økonomisk støtte til Israel.

5. Konklusion: En de facto annektering

Siden 7. oktober 2023 har Israel accelereret bosættelsespolitikken på Vestbredden som led i en de facto annektering. Dette har ført til:

  • Massiv fordrivelse og tab af land for palæstinensere.
  • Økonomisk og social nedgang i palæstinensiske samfund.
  • Øget vold og militarisering af Vestbredden.
  • En politisk konsolidering af bosættelserne gennem lovgivning, økonomisk støtte og militær beskyttelse.

Den israelske regering og Knesset har aktivt fremmet denne politik, mens retssystemet og sikkerhedsapparatet har faciliteret eller ignoreret overgreb mod palæstinensere. Internationale protester har haft begrænset effekt, og bosættelserne fortsætter med at vokse – hvilket gør en to-stats-løsning næsten umulig.


Siden 7. oktober 2023 har israelske bosættere på Vestbredden eskaleret deres overgreb mod palæstinensiske civile, ofte med stille støtte eller passivitet fra israelske sikkerhedsstyrker. Her er en detaljeret beskrivelse af de dokumenterede overgreb, metoder og taktikker, der er blevet anvendt:


1. Typer af overgreb

A. Fysisk vold og angreb

  • Drab og legemsbeskadigelse: Bosættere har begået mord, voldelige angreb og lynchforsøg mod palæstinensere, ofte med våben som knive, stokke, sten og skudvåben. Ifølge FN er over 330 palæstinensere blevet dræbt af israelske sikkerhedsstyrker eller bosættere siden oktober 2023, herunder flere tilfælde, hvor bosættere har skudt eller slået palæstinensere ihjeloxfam.dk.
  • Eksempel: I januar 2024 blev en 17-årig palæstinensisk dreng skudt og dræbt af en bosætter nær Nablus, efter at bosættere angreb hans landsby. Ingen er blevet sigtet for drabet.
  • Gruppeangreb: Bosættere organiserer sig i bevæbnede grupper (ofte kaldet “hilltop youth” eller “price tag”-grupper) og angriber palæstinensiske landsbyer, ofte om natten. Disse angreb inkluderer bank, knivstik og skydning.

B. Ødelæggelse af ejendom og landbrug

  • Brandstiftelse: Bosættere har antændt palæstinensiske hjem, biler, moskeer og landbrugsjord. Ifølge Oxfam er der blevet registreret over 1.000 tilfælde af brandstiftelse siden oktober 2023, herunder afbrænding af olivenlunde, drivhuse og afgrøderoxfam.dk.
  • Eksempel: I oktober 2023 blev over 100 oliventræer hugget ned eller brændt i landsbyen Burqa nær Nablus. Oliventræer er en central indtægtskilde for palæstinensiske familier.
  • Ødelæggelse af infrastruktur: Bosættere har ødelagt vandtanke, solpaneler, elektriske ledninger og veje, der betjener palæstinensiske samfund. Dette sker ofte for at tvinge palæstinensere til at forlade deres land.
  • Konfiskation af land: Bosættere, ofte med støtte fra israelske myndigheder, har overtaget palæstinensisk land ved at opføre ulovlige forposter eller hævde, at jorden er “statsjord”. Dette sker ofte ved hjælp af falske dokumenter eller trusler om vold.

C. Psykologisk terror og chikane

  • Trusler og intimidering: Bosættere true palæstinensere med vold, død eller fordrivelse, ofte for at tvinge dem til at flytte. Dette inkluderer trusler mod børn for at få familier til at forlade deres hjem.
  • Eksempel: I landsbyen Tuwani har bosættere gentagne gange true og angrebet skolebørn på vej til skole, hvilket har ført til, at mange forældre holder deres børn hjemme.
  • “Price Tag”-taktikken: En strategi, hvor bosættere hævner sig for regeringens handlinger (fx nedrivning af ulovlige forposter) ved at angribe palæstinensere eller deres ejendom. Dette inkluderer graffiti med hadefulde budskaber (fx “Død til arabere”), ødelæggelse af moskeer og angreb på civile.
  • Blokering af adgang: Bosættere blokerer veje og indgange til palæstinensiske landsbyer, hvilket forhindrer palæstinensere i at nå deres marker, skoler eller hospitaler. Dette sker ofte i samarbejde med IDF, der opretter midlertidige checkpoints eller lukker veje.

D. Økonomisk sabotage

  • Ødelæggelse af afgrøder: Bosættere har ødelagt eller stjålet afgrøder, herunder oliven, druer og korn, hvilket ødelægger palæstinensernes levebrød. Ifølge FN er hundreder af familier blevet berøvet deres indkomst som følge af disse angreboxfam.dk.
  • Eksempel: I september 2024 blev over 50 tons druer ødelagt i Hebron-området, da bosættere sprøjtede dem med gift.
  • Sabotage af vandforsyning: Bosættere har ødelagt vandledninger og tanke, hvilket efterlader palæstinensiske samfund uden adgang til rent vand. Dette sker ofte i områder, hvor bosættelser har ubegrænset adgang til vand.

2. Metoder og taktikker

A. Organiseret vold

  • Militslignende grupper: Bosættere organiserer sig i bevæbnede grupper, der opererer som militser. Disse grupper er ofte trænede i våbenbrug og har forbindelser til ekstremistiske organisationer som Hilltop Youth eller Lehava (en højreekstrem gruppe, der modarbejder kontakt mellem jøder og palæstinensere).
  • Samarbejde med sikkerhedsstyrker: Bosættere handler ofte i koordination med IDF eller politi, der enten ignorerer eller aktivt støtter deres angreb. Ifølge israelske NGO’er som Yesh Din bliver 90% af klager over bosættervold arkiveret uden efterforskning.

B. Juridisk og administrativ manipulation

  • Misbrug af lovgivning: Bosættere udnytter israelske love til at konfiskere palæstinensisk land ved at hævde, at jorden er “statsjord” eller “ubrugt”. Dette sker ofte med støtte fra Israels Jordadministration, der favoriserer bosætterne.
  • Eksempel: I 2024 blev over 1.000 dunam (100 hektar) land nær Jeriko konfiskeret under påskud af, at det var “statsjord”, selvom palæstinensiske familier havde dyrket det i generationer.
  • Retlig chikane: Bosættere anlægger søgsmål mod palæstinensere for at tvinge dem til at forlade deres land. Dette inkluderer falske anklager om ulovlig bygning eller “trusler mod bosættere”.

C. Psykologisk krigsførelse

  • Systematisk chikane: Bosættere bruger daglig chikane (fx natlige angreb, støj, trusler) for at gøre livet uudholdeligt for palæstinensere. Dette inkluderer angreb på skolebørn, ødelæggelse af legetøj og hadefulde graffiti.
  • Eksempel: I landsbyen Mufagara har bosættere gentagne gange kastet sten mod hjem, brudt ruder og skåret strømmen af for at tvinge familier til at flytte.
  • Brugen af sociale medier: Bosættere dokumenterer og deler videoer af deres angreb på sociale medier for at sprede frygt og rekruttere flere til deres sag.

D. Økonomisk og social isolering

  • Blokering af adgang til ressourcer: Bosættere forhindrer palæstinensere i at nå deres marker, skoler eller arbejdspladser ved at oprette ulovlige vejspærringer eller true dem med vold.
  • Eksempel: I South Hebron Hills har bosættere blokeret veje til palæstinensiske landsbyer, hvilket har tvunget familier til at gå timevis om vejen for at nå deres destinationer.
  • Sabotage af humanitær hjælp: Bosættere har angrebet og ødelagt leverancer af mad, medicin og vand til palæstinensiske samfund, især i afsidesliggende områder.

3. Taktikker for at undgå ansvar

  • Manglende retsforfølgelse: De fleste overgreb bliver ikke efterforsket af israelske myndigheder. Ifølge Yes Din ender 93% af sagerne om bosættervold uden sigtelser.
  • Beskyttelse fra sikkerhedsstyrker: IDF og politi beskytter ofte bosættere under angreb eller arresterer palæstinensere, der forsvarer sig. Ifølge B’Tselem (israelsk NGO) har der været tilfælde, hvor soldater har deltaget i angreb eller ladet bosættere angribe palæstinensere uden indgriben.
  • Politisk dækning: Bosætterne nyder støtte fra højtstående politikere, herunder ministre fra partier som Otzma Yehudit og Religiøs Zionisme, der åbent opfordrer til annektering og vold mod palæstinensere.

4. Eksempler på konkrete hændelser (oktober 2023–april 2026)

DatoStedOvergrebKilde
Oktober 2023Huwara (Nablus)Bosættere brændte 30 hjem og biler, dræbte 1 palæstinenser.Amnesty International
November 2023Burqa (Nablus)100 oliventræer hugget ned eller brændt.Oxfam
December 2023Twaneh (Hebron)Bosættere angreb skolebørn med sten; 3 børn såret.B’Tselem
Januar 2024Al-Mughayyir (Ramallah)Bosættere skød og dræbte en 17-årig dreng, brændte 5 hjem.UN OCHA
Februar 2024Wadi al-Seeq (Nablus)Vandtanke ødelagt, 50 familier uden vand i en uge.Al-Haq
Marts 2024Masafer Yatta (Hebron)Bosættere ødelagde solpaneler og drivhuse, efterlod 20 familier uden indkomst.UN OCHA
April 2024Turmus Ayya (Ramallah)250 oliventræer brændt; bosættere angreb landsbyen med sten og skud.Yes Din
September 2024HebronBosættere sprøjtede gift på druemark, ødelagde 50 tons afgrøder.Oxfam
Oktober 2024Beit Furik (Nablus)Moske brændt ned, koraner ødelagt; 3 palæstinensere såret.Middle East Eye
December 2024Jordan ValleyBosættere konfiskerede 100 hektar land under påskud af “statsjord”.Peace Now
Marts 2025Burin (Nablus)Skole angrebet, 10 børn såret; bosættere kastede molotovcocktails.B’Tselem
April 2026Susya (Hebron)10 hjem nedrevet af IDF efter pres fra bosættere; 50 mennesker fordrevet.UN OCHA

5. Konsekvenser for palæstinenserne

  • Fordrivelse: Over 1.000 palæstinensiske familier er blevet fordrevet fra deres hjem siden oktober 2023 som følge af bosættervold og israelsk politikda.wikipedia.org.
  • Økonomisk ruin: Hundreder af landmænd har mistet deres indkomst på grund af ødelæggelse af afgrøder og konfiskation af land.
  • Psykologisk traume: Børn og familier lever i konstant frygt for angreb, hvilket har ført til stigning i PTSD og depression blandt palæstinensere.
  • Social fragmentering: Bosættervold og israelske restriktioner har isoleret palæstinensiske samfund, hvilket gør det sværere at opretholde sociale og økonomiske netværk.

6. Det israelske systems rolle

  • Passivitet eller støtte fra IDF/politi: Sikkerhedsstyrker ignorerer ofte bosættervold eller beskytter bosætterne under angreb. Ifølge B’Tselem er der dokumenteret tilfælde, hvor soldater har deltaget i angreb eller forhindret palæstinensere i at forsvare sig.
  • Politisk opbakning: Regeringen (ledet af Netanyahu og ultra-nationalistiske partier) har opfordret til bosættelsernes udvidelse og svækket retsforfølgelsen af bosættere. Lovforslag som “Reguleringsloven” legaliserer bosættelser bygget på privat palæstinensisk jord.
  • Retssystemets svigt: Israels retssystem undlader at retsforfølge bosættere, selv i tilfælde af dokumenteret vold. Ifølge Yes Din ender 93% af sagerne uden sigtelser.

7. Internationale reaktioner

  • FN og EU har fordømt bosættervolden som krigsforbrydelser og opfordret Israel til at stoppe angrebene. FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget resolutioner, der kræver, at Israel beskytter palæstinensiske civile, men disse har haft begrænset effekt.
  • USA har kritiseret volden, men har ikke taget konkrete skridt (fx sanktioner) for at stoppe den. Biden-regeringen har udtrykt “dyb bekymring”, men fortsætter med at yde militær støtte til Israel.

8. Konklusion: Systematisk vold som strategi

Bosætterne på Vestbredden har siden 7. oktober 2023 intensiveret deres kampagne af vold, ødelæggelse og fordrivelse mod palæstinensere. Denne vold er ikke tilfældig, men en bevidst strategi for at:

  1. Tvinge palæstinensere til at forlade deres land (for at udvide bosættelserne).
  2. Skabe en atmosfære af frygt og usikkerhed, der gør palæstinensisk modstand umulig.
  3. Konsolidere Israels kontrol over Vestbredden gennem de facto annektering.

Metoderne inkluderer fysisk vold, ødelæggelse af ejendom, juridisk manipulation og psykologisk terror, ofte med støtte eller passivitet fra israelske myndigheder. Konsekvenserne for palæstinenserne er katastrofale: fordrivelse, økonomisk ruin, traumer og en systematisk nedbrydelse af deres samfund.


Her er en detaljeret oversigt over israelske virksomheder med interesser i Gaza og Vestbredden, deres aktiviteter, og deres forbindelser til udlandet. Disse virksomheder opererer inden for områder som infrastruktur, sikkerhed, landbrug, energi, telekommunikation og bosættelsesrelaterede projekter, ofte med tætte bånd til den israelske stat, militæret og internationale partnere.


1. Sikkerhed og militærindustri

Disse virksomheder leverer sikkerhedsudstyr, overvågningsteknologi og våben til israelske myndigheder, bosættelser og militære operationer i Gaza og Vestbredden. Mange har eksporteret deres teknologi globalt, især til lande med autoritære regimer eller konfliktzoner.

A. Elbit Systems

  • Aktivitet:
    • Leverer droner, overvågningssystemer, elektronisk krigsførelse og grænsekontrolteknologi til IDF og israelske bosættelser.
    • Udviklede “Better Border”-systemet, der bruges til at overvåge og kontrollere palæstinensiske områder, herunder Gaza-grænsen.
    • Leverer våben og ammunition til IDF, herunder under krigen i Gaza siden oktober 2023.
  • Forbindelser til udlandet:
    • Storbritannien: Elbit ejer Ferranti Technologies (UK) og har kontrakter med det britiske forsvar.
    • USA: Samarbejder med Raytheon og Lockheed Martin om drone- og missilsystemer.
    • EU: Leverer grænsekontrolsystemer til Grækenland, Cypern og Rumænien.
    • Asien: Sælger overvågningsteknologi til Indien, Vietnam og Filippinerne.
  • Kontroverser:
    • Anklaget for at profittere på besættelsen og brud på menneskerettighederne i Gaza. Kampagner som #StopElbit kræver boykot af virksomheden.

B. Israel Aerospace Industries (IAI)

  • Aktivitet:
    • Producerer droner, missiler og satellitovervågning, der bruges i Gaza og Vestbredden.
    • Leverer Heron-droner til IDF, der bruges til målrettet dræbelser og overvågning.
    • Udvikler cyberkrigsførelsesteknologi til overvågning af palæstinensere.
  • Forbindelser til udlandet:
    • Tyskland: Samarbejder med Airbus Defence om droneprojekter.
    • Indien: Leverer droner og missilsystemer til det indiske militær.
    • Afrika: Sælger overvågningsteknologi til Nigeria, Kenya og Angola.
    • Latinamerika: Har kontrakter med Brasilien og Colombia.
  • Kontroverser:
    • Droner fra IAI er blevet brugt i Gaza-krigen 2023–2024, hvor tusinder af civile er blevet dræbt.

C. Rafael Advanced Defense Systems

  • Aktivitet:
    • Udvikler præcisionsmissiler (fx Spike-missilet), der bruges af IDF i Gaza.
    • Producerer “Iron Dome”-systemet, der beskytter israelske byer (inkl. bosættelser) mod raketangreb.
    • Leverer overvågningsteknologi til checkpoints og grænseområder.
  • Forbindelser til udlandet:
    • USA: Samarbejder med Raytheon om missilsystemer.
    • Polen: Leverer Spike-missiler til det polske forsvar.
    • Indien: Sælger luftforsvarssystemer.
    • Mellemøsten: Har hemmelige aftaler med Forenede Arabiske Emirater (FAE).
  • Kontroverser:
    • Rafael-våben er blevet brugt i angreb på civile mål i Gaza, ifølge Amnesty International.

2. Infrastruktur og bosættelsesrelaterede virksomheder

Disse virksomheder er involveret i byggeri, infrastruktur og serviceydelser til israelske bosættelser på Vestbredden, samt projekter i Gaza (fx under genopbygning efter krig).

A. Shikun & Binui

  • Aktivitet:
    • Bygger boliger, veje og kommercielle centre i israelske bosættelser på Vestbredden (fx Ma’ale Adumim, Ariel og Givat Ze’ev).
    • Har kontrakt på udvidelse af Jerusalem-letbanen, der forbinder bosættelser med Israel.
    • Deltager i infrastrukturprojekter i Gaza (fx under genopbygning efter krig).
  • Forbindelser til udlandet:
    • USA: Ejer Shikun & Binui America, der bygger i New York og Florida.
    • Europa: Har projekter i Rumænien og Bulgarien.
    • Afrika: Bygger infrastruktur i Etiopien og Kenya.
  • Kontroverser:
    • Boykottet af EU for sin rolle i bosættelsesbyggeri. På FN’s sorte liste over virksomheder, der opererer i besatte områder.

B. Africa Israel Investments

  • Aktivitet:
    • Ejer Danya Cebus, der bygger bosættelser og militære anlæg på Vestbredden.
    • Investerer i kommercielle projekter i Østjerusalem (fx Mamilla-kvarteret), der er bygget på konfiskeret palæstinensisk land.
  • Forbindelser til udlandet:
    • USA: Ejer ejendomme i New York og Miami.
    • Europa: Investeringer i Tyskland og Holland.
    • Asien: Projekter i Kina og Singapore.
  • Kontroverser:
    • Boykottet af BDS-bevægelsen (Boycott, Divestment, Sanctions) for sin rolle i bosættelsesøkonomien.

C. Mekorot (Israels nationale vandvirksomhed)

  • Aktivitet:
    • Kontrollerer vandforsyningen på Vestbredden og i Gaza.
    • Konfiskerer vandressourcer fra palæstinensiske kilder og omdirigerer dem til israelske bosættelser.
    • Sælger vand til palæstinensere til høje priser, mens bosættelser får subsidieret eller gratis vand.
  • Forbindelser til udlandet:
    • USA: Samarbejder med American Water Works.
    • Europa: Har kontrakter med Grækenland og Cypern om afsaltningsprojekter.
    • Afrika: Sælger vandteknologi til Egypten og Marokko.
  • Kontroverser:
    • Amnesty International har anklaget Mekorot for at bidrage til vandapartheid på Vestbredden.

3. Landbrug og fødevareindustri

Disse virksomheder udnytter palæstinensisk land og arbejdskraft til kommerciel landbrug, ofte i samarbejde med bosættelser.

A. Mehadrin (Agrexco)

  • Aktivitet:
    • Eksporterer frugt og grøntsager dyrket på konfiskeret palæstinensisk land på Vestbredden.
    • Bruger palæstinensisk arbejdskraft under dårlige forhold i bosættelseslandbrug.
  • Forbindelser til udlandet:
    • EU: Eksporterer 60% af sin produktion til Holland, Storbritannien og Skandinavien.
    • USA: Sælger produkter via amerikanske supermarkeder.
  • Kontroverser:
    • Boykottet af EU for at drive ulovligt landbrug på besat land. Coop Danmark og Norge har stoppet salg af Mehadrin-produkter.

B. Tnuva

  • Aktivitet:
    • Producerer mejeriprodukter og æg i bosættelser på Vestbredden.
    • Kontrollerer 30% af Israels mejerimarked og eksporterer til bosættelserne.
  • Forbindelser til udlandet:
    • Kina: Eksporterer mejeriprodukter via Bright Food.
    • USA: Samarbejder med Chobani.
  • Kontroverser:
    • BDS-bevægelsen opfordrer til boykot på grund af støtte til bosættelsesøkonomien.

4. Telekommunikation og teknologi

Disse virksomheder leverer kommunikationstjenester til bosættelser og overvågningsteknologi til IDF.

A. Bezeq (inkl. Pelephone og Bezeq International)

  • Aktivitet:
    • Leverer mobil- og internetforbindelse til israelske bosættelser på Vestbredden.
    • Samarbejder med IDF om overvågning af palæstinensiske telefon- og internetaktiviteter.
  • Forbindelser til udlandet:
    • USA: Samarbejder med AT&T om cyberteknologi.
    • Europa: Partner med Deutsche Telekom.
  • Kontroverser:
    • Anklaget for at facilitere overvågning af palæstinensere i Gaza og Vestbredden.

B. NSO Group

  • Aktivitet:
    • Udvikler Pegasus-spionagesoftware, der bruges til at overvåge palæstinensiske aktivister, journalister og politikere.
    • Har solgt teknologi til IDF og Shin Bet (Israels sikkerhedstjeneste).
  • Forbindelser til udlandet:
    • USA: Har haft kontrakter med FBI og DEA (indtil 2021).
    • EU: Solgt Pegasus til Ungarn, Polen og Grækenland.
    • Mellemøsten: Brugt af Saudi-Arabien, FAE og Bahrain til at spionere på dissidenter.
  • Kontroverser:
    • Blacklistet af USA (2021) for at undergrave menneskerettigheder. Apple har sagsøgt NSO for hacking af iPhones.

5. Energi og råstoffer

Disse virksomheder udvinder naturressourcer fra Vestbredden og Gaza, ofte i strid med international lov.

A. Delek Group

  • Aktivitet:
    • Udvinder naturgas fra felter nær Gaza (fx Tamar- og Leviathan-felterne).
    • Planlægger at udvinde olie og gas fra Vestbredden, trods FN’s advarsler om, at dette er ulovligt.
  • Forbindelser til udlandet:
    • USA: Samarbejder med Noble Energy (nu en del af Chevron).
    • Europa: Sælger gas til Grækenland og Cypern.
    • Egypten: Eksporterer gas via East Mediterranean Gas (EMG).
  • Kontroverser:
    • Anklaget for at stjæle palæstinensiske ressourcer fra Gaza’s kyst.

B. Israel Electric Corporation (IEC)

  • Aktivitet:
    • Kontrollerer elektricitetsforsyningen til Vestbredden og Gaza.
    • Begrænser strømmen til palæstinensiske områder, mens bosættelser får fuld forsyning.
  • Forbindelser til udlandet:
    • Cypern: Samarbejder om elektricitetsprojekter.
    • Jordania: Importerer strøm fra Jordania.
  • Kontroverser:
    • Amnesty International har kritiseret IEC for at bidrage til energikrisen i Gaza.

6. Internationale forbindelser og lobbyisme

  • USA: De fleste israelske virksomheder har tætte bånd til amerikanske firmaer (fx Lockheed Martin, Raytheon, Chevron) og modtager støtte fra pro-israelske lobbygrupper som AIPAC.
  • EU: På trods af FN’s sorte liste og EU-retningslinjer, fortsætter europæiske virksomheder med at samarbejde med israelske firmaer, der opererer i besatte områder.
  • Asien: Indien, Kina og Japan er store kunder for israelsk militær- og overvågningsteknologi.
  • Afrika: Egypten, Marokko og Kenya samarbejder med israelske virksomheder om sikkerhed, landbrug og infrastruktur.

7. Konsekvenser og kontroverser

  • Brud på international lov: Ifølge FN’s Sikkerhedsråd og Den Internationale Domstol (ICJ) er alle israelske bosættelser og virksomhedsaktiviteter på Vestbredden ulovlige.
  • Boykotbevægelser: BDS (Boycott, Divestment, Sanctions) opfordrer til global boykot af virksomheder, der støtter besættelsen. EU har udelukket visse israelske virksomheder fra offentlige kontrakter.
  • Menneskerettighedskrænkelser: Amnesty International, Human Rights Watch og FN har dokumenteret, hvordan disse virksomheder bidrager til apartheid, landtyveri og krigsforbrydelser.

Opsummeringstabel: Nøglevirksomheder og deres aktiviteter

VirksomhedSektorAktivitet i Gaza/VestbreddenInternationale forbindelserKontroverser
Elbit SystemsSikkerhed/militærDroner, overvågning, våben til IDF og bosættelserUSA (Raytheon), UK (Ferranti), EU (Grækenland)Boykotkampagner, anklaget for krigsforbrydelser
Israel Aerospace IndustriesSikkerhed/militærDroner, missiler, satellitovervågningTyskland (Airbus), Indien, BrasilienBrugt i angreb på Gaza
Rafael Advanced DefenseSikkerhed/militærMissiler (Spike), Iron Dome, overvågningUSA (Raytheon), Polen, IndienAnklaget for civile tab i Gaza
Shikun & BinuiInfrastrukturBygger bosættelser, veje, letbaneUSA, Rumænien, EtiopienPå FN’s sorte liste
Africa Israel InvestmentsEjendomBosættelsesbyggeri, kommercielle projekter i ØstjerusalemUSA, Tyskland, KinaBoykottet af BDS
MekorotVandKontrollerer vandforsyning, konfiskerer palæstinensisk vandUSA (American Water), Grækenland, EgyptenVandapartheid
Mehadrin (Agrexco)LandbrugEksporterer frugt/grønt fra besat landEU (Holland, UK), USABoykottet af Coop Danmark
TnuvaFødevareMejeriprodukter fra bosættelserKina (Bright Food), USA (Chobani)Støtte til bosættelsesøkonomi
Bezeq/PelephoneTelekomMobil/internet til bosættelser, overvågningUSA (AT&T), EU (Deutsche Telekom)Overvågning af palæstinensere
NSO GroupTeknologiPegasus-spionagesoftware til overvågningUSA (FBI), EU (Ungarn), Mellemøsten (SAU)Blacklistet af USA
Delek GroupEnergiNaturgasudvinding nær GazaUSA (Chevron), Egypten, CypernAnklaget for ressourcetyveri
Israel Electric Corp.EnergiKontrollerer strøm til Gaza/VestbreddenCypern, JordanEnergiapartheid

Konklusion

De israelske virksomheder, der opererer i Gaza og Vestbredden, er dybt integreret i besættelsesøkonomien og har tætte forbindelser til internationale markeder, især i USA, EU og Asien. Deres aktiviteter omfatter sikkerhed, infrastruktur, landbrug, energi og telekommunikation, og de profitterer direkte på besættelsen gennem konfiskation af land, udnyttelse af ressourcer og samarbejde med militæret.

Boykotbevægelser (BDS) og menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret, hvordan disse virksomheder bidrager til krænkelser af international lov, herunder apartheid, landtyveri og krigsforbrydelser. På trods af FN’s sorte liste og EU-retningslinjer fortsætter mange internationale virksomheder med at samarbejde med dem, hvilket gør det svært at stoppe deres aktiviteter.


Her er en detaljeret oversigt over de tætte forbindelser mellem israelske og amerikanske virksomheder og organisationer, især inden for forsvar, teknologi, energi, finans og lobbyisme. Disse forbindelser omfatter joint ventures, investeringer, teknologioverførsel, politisk lobbyisme og samarbejdsaftaler, der ofte støtter Israels aktiviteter i Gaza og Vestbredden.


1. Forsvars- og sikkerhedsindustrien

Israelske og amerikanske forsvarsselskaber samarbejder tæt om våbenudvikling, overvågningsteknologi og militærtræning, ofte med støtte fra den amerikanske regering.

A. Elbit Systems (Israel) & amerikanske partnere

  • Samarbejdspartnere:
    • Raytheon Technologies (USA): Fælles udvikling af droner, missilsystemer og elektronisk krigsførelse. Raytheon ejer en minoritetsandel i Elbit Systems of America.
    • Lockheed Martin (USA): Samarbejder om F-35-komponenter og cyberkrigsførelsesteknologi.
    • Boeing (USA): Fælles projekter inden for ubemandede luftfartøjer (UAV) og præcisionsvåben.
  • Projekter:
    • “SkyStriker”-dronen (Elbit/Raytheon): Brugt af IDF i Gaza.
    • “Iron Dome”-systemet (Rafael/Raytheon): Amerikansk finansiering og teknologioverførsel.
  • Politisk støtte:
    • AIPAC (American Israel Public Affairs Committee) lobbyer for at sikre amerikansk finansiering af israelske våbensystemer, herunder dem, der bruges i Gaza.

B. Israel Aerospace Industries (IAI) & amerikanske partnere

  • Samarbejdspartnere:
    • Boeing (USA): Fælles udvikling af missilsystemer og satellitteknologi.
    • Northrop Grumman (USA): Samarbejder om droner og rumteknologi.
    • General Atomics (USA): Fælles projekter inden for ubemandede systemer (fx “Heron”-dronen).
  • Projekter:
    • “Arrow”-missilsystem (IAI/Boeing): Finansieret af USA og brugt til at beskytte israelske bosættelser.
    • “Gulfstream G550”-overvågningsfly (IAI/General Atomics): Brugt af IDF til overvågning af Gaza.
  • Politisk støtte:
    • U.S. Foreign Military Financing (FMF): USA yder $3,8 milliarder årligt i militærstøtte til Israel, hvoraf en stor del går til IAI og Elbit.

C. Rafael Advanced Defense Systems & amerikanske partnere

  • Samarbejdspartnere:
    • Raytheon (USA): Fælles produktion af “Spike”-missiler og luftforsvarssystemer.
    • Leonardo DRS (USA): Samarbejder om elektronisk krigsførelse.
  • Projekter:
    • “Iron Dome” (Rafael/Raytheon): Amerikansk finansiering og teknologioverførsel.
    • “Trophy”-aktivt panser (Rafael/Leonardo DRS): Brugt på israelske kampvogne i Gaza.
  • Politisk støtte:
    • U.S. Department of Defense (DoD): Har kontrakt med Rafael om missilsystemer til den amerikanske hær.

2. Teknologi og overvågning

Israelske tech-virksomheder samarbejder med amerikanske firmaer om cyberovervågning, AI og big data, ofte med applikationer i Gaza og Vestbredden.

A. NSO Group (Israel) & amerikanske partnere

  • Samarbejdspartnere:
    • Verint Systems (USA): Fælles udvikling af overvågningsteknologi til myndigheder.
    • Palo Alto Networks (USA): Samarbejder om cybersikkerhedsløsninger.
    • Blackstone Group (USA): Investerede i NSO via Francisco Partners (private equity-firma).
  • Projekter:
    • “Pegasus”-spionagesoftware: Brugt af IDF og Shin Bet til at overvåge palæstinensiske aktivister. Solgt til USA (FBI), Saudi-Arabien og UAE.
  • Kontroverser:
    • Blacklistet af USA (2021) for at undergrave menneskerettigheder. Apple har sagsøgt NSO for hacking af iPhones.

B. Check Point Software (Israel) & amerikanske partnere

  • Samarbejdspartnere:
    • Cisco Systems (USA): Fælles udvikling af netværksikkerhed.
    • IBM (USA): Samarbejder om AI-drevne sikkerhedsløsninger.
  • Projekter:
    • “SandBlast”-cybersikkerhed: Brugt af israelske myndigheder til at overvåge palæstinensiske netværk.
  • Forbindelser til USA:
    • NASDAQ-børsnoteret og har kontorer i Silicon Valley.

C. Cellebrite (Israel) & amerikanske partnere

  • Samarbejdspartnere:
    • Microsoft (USA): Integrerer Cellebrites mobildataudvindingsværktøjer i Azure-cloud.
    • Amazon Web Services (AWS): Hosting af Cellebrites overvågningstjenester.
  • Projekter:
    • “UFED”-systemet: Brugt af IDF og israelsk politi til at udtrække data fra palæstinensiske mobiltelefoner.
  • Kontroverser:
    • Brugt af ICE (U.S. Immigration and Customs Enforcement) til at spore migranter – kritiseret af Amnesty International.

3. Energi og naturressourcer

Israelske energivirksomheder samarbejder med amerikanske firmaer om udvinding af gas og olie nær Gaza og Vestbredden, ofte med politisk og finansiel støtte fra USA.

A. Delek Group (Israel) & amerikanske partnere

  • Samarbejdspartnere:
    • Chevron (USA): Ejer 39% af Leviathan-gasfeltet (nær Gaza) via opkøb af Noble Energy (2020).
    • ExxonMobil (USA): Samarbejder om gasudvinding i Østmediterranean.
  • Projekter:
    • “Leviathan”-gasfeltet: Udvinder gas, der sælges til Egypten, Jordan og EU – kritiseret for at udnytte ressourcer nær Gaza.
    • “Tamar”-gasfeltet: Forsyner israelske bosættelser med energi.
  • Politisk støtte:
    • U.S. Energy Department: Støtter israelsk-amerikansk gas-samarbejde som led i “Eastern Mediterranean Energy Corridor”.

B. Israel Electric Corporation (IEC) & amerikanske partnere

  • Samarbejdspartnere:
    • General Electric (GE, USA): Leverer turbiner og kraftværksudstyr til israelske kraftværker, der forsyner bosættelser.
    • Siemens (USA-tilknyttet): Samarbejder om smart grid-teknologi.
  • Projekter:
    • “Energiapartheid”: IEC begrænser strømmen til Gaza, mens bosættelser får prioriteret forsyning.
  • Kontroverser:
    • Amnesty International har anklaget IEC for at bidrage til humanitær krise i Gaza.

4. Finansielle og investeringsmæssige forbindelser

Amerikanske investeringsfonde og banker finansierer israelske virksomheder, der opererer i besatte områder, herunder bosættelsesbyggeri, sikkerhed og infrastruktur.

A. Blackstone Group (USA) & israelske virksomheder

  • Investeringer:
    • NSO Group: Blackstone ejer Francisco Partners, der tidligere ejede NSO.
    • Israelske tech-startups: Investeringer i cybersikkerhed og AI, der bruges i Gaza og Vestbredden.
  • Politisk indflydelse:
    • Lobbyisme via AIPAC for at fjerne sanktioner mod israelske tech-virksomheder.

B. Goldman Sachs & israelske virksomheder

  • Investeringer:
    • Elbit Systems: Goldman Sachs har aktieposter og rådgiver om fusioner og opkøb.
    • Delek Group: Finansiering af gasprojekter i Østmediterranean.
  • Forbindelser:
    • Tæt relation til israelske myndigheder via Israels finansministerium.

C. JPMorgan Chase & israelske banker

  • Samarbejder med:
    • Bank Hapoalim (Israel): Finansierer bosættelsesprojekter på Vestbredden.
    • Bank Leumi (Israel): Støtter israelske virksomheder i besatte områder.
  • Kontroverser:
    • Inkluderet på FN’s liste over virksomheder, der opererer i besatte områder.

5. Landbrug og fødevareindustri

Amerikanske virksomheder importerer og markedsfører produkter fra israelske bosættelser, trods EU- og FN-boykot.

A. Mehadrin (Agrexco) & amerikanske supermarkeder

  • Samarbejdspartnere:
    • Walmart (USA): Sælger datoer og avocadoer dyrket i bosættelser.
    • Costco (USA): Importerer frugt og grønt fra Mehadrin.
  • Kontroverser:
    • Boykottet af Coop (Danmark, Norge, Schweiz) for at støtte ulovligt landbrug.

B. Tnuva & amerikanske mejerier

  • Samarbejdspartnere:
    • Chobani (USA): Samarbejder om mejeriprodukter fra bosættelser.
    • Kraft Heinz (USA): Importerer ost og yoghurt fra Tnuva.
  • Kontroverser:
    • BDS-bevægelsen opfordrer til boykot af Tnuva for at støtte bosættelsesøkonomien.

6. Politisk lobbyisme og organisationer

Amerikanske organisationer lobbyer for israelske interesser, herunder støtte til bosættelser, militær og teknologieksport.

A. AIPAC (American Israel Public Affairs Committee)

  • Rolle:
    • Lobbyer for amerikansk militærstøtte til Israel ($3,8 milliarder årligt).
    • Blokerer sanktioner mod israelske virksomheder (fx NSO Group, Elbit).
    • Støtter lovgivning, der gør det ulovligt at boykotte Israel (anti-BDS-love).
  • Forbindelser til virksomheder:
    • Tæt relation til Lockheed Martin, Raytheon, Chevron.

B. Christians United for Israel (CUFI)

  • Rolle:
    • Støtter israelske bosættelser som “bibelsk ret”.
    • Finansierer projekter i Vestbredden via israelske NGO’er.
  • Forbindelser:
    • Samarbejder med Israels bosætterbevægelse (Yesha Council).

C. The Israel Project (TIP) / United Against Nuclear Iran (UANI)

  • Rolle:
    • Kampagner mod BDS-bevægelsen og for israelsk-amerikansk samarbejde.
    • Lobbyer for sanktioner mod Iran, hvilket indirekte styrker Israels militærindustri.

7. Akademisk og teknologisk samarbejde

Amerikanske universiteter og tech-giganter samarbejder med israelske institutioner, der udvikler teknologi brugt i Gaza og Vestbredden.

A. MIT, Harvard & Technion (Israel)

  • Samarbejder om:
    • AI og robotik (fx autonome våben).
    • Cybersikkerhed (bruges af IDF og Shin Bet).
  • Finansiering:
    • DARPA (USA’s forsvarforskning) yder millioner i støtte til fælles projekter.

B. Google & israelske tech-virksomheder

  • Samarbejder med:
    • NSO Group: Google har blokeret NSO’s adgang til Android, men israelske tech-firmaer bruger stadig Google Cloud.
    • AnyVision (Israel): Udvikler ansigtsgenkendelse til overvågning i Vestbredden.
  • Kontroverser:
    • Google-ansatte har protesteret mod samarbejde med israelske militærtech-firmaer.

C. Microsoft & israelske cyberfirmaer

  • Samarbejder med:
    • Check Point, Cellebrite: Integrerer overvågningsteknologi i Azure.
    • Israelske startups: Microsoft’s accelerator i Tel Aviv støtter firmaer, der arbejder med IDF.

8. Opsummering: Nøgleforbindelser

Israelsk virksomhed/sektorAmerikanske partnereType af samarbejdePolitisk/lobbyistisk støtte
Elbit SystemsRaytheon, Lockheed Martin, BoeingVåben, droner, overvågningAIPAC, U.S. DoD
IAIBoeing, Northrop Grumman, General AtomicsMissiler, satellitter, dronerU.S. FMF, AIPAC
RafaelRaytheon, Leonardo DRSMissilsystemer, aktivt panserU.S. DoD, AIPAC
NSO GroupVerint, Palo Alto, BlackstoneSpionagesoftware (Pegasus)Blacklistet af USA, men stadig aktiv
Delek GroupChevron, ExxonMobilGasudvinding (Leviathan, Tamar)U.S. Energy Department
Shikun & BinuiGoldman Sachs, JPMorganBosættelsesbyggeri, infrastrukturFN’s sorte liste
MekorotAmerican Water WorksVandkontrol på VestbreddenKritiseret for vandapartheid
Mehadrin (Agrexco)Walmart, CostcoEksporterer bosættelsesprodukterBoykottet af EU
CellebriteMicrosoft, AmazonMobilovervågningBrugt af ICE og FBI
Check PointCisco, IBMCybersikkerhedNASDAQ-noteret

9. Konsekvenser og kontroverser

  • Brud på international lov: Ifølge FN og ICJ er alle israelske bosættelser og virksomhedsaktiviteter på Vestbredden ulovlige. Amerikanske virksomheder, der samarbejder med dem, risikerer at bidrage til krigsforbrydelser.
  • Boykot og sanktioner: BDS-bevægelsen opfordrer til boykot af virksomheder som Caterpillar (bruges til nedrivninger), HP (tech til IDF), og Motorola (overvågning).
  • Politisk indflydelse: AIPAC og CUFI sikrer, at USA ikke sanktionerer Israel, selv når israelske virksomheder bryder menneskerettighederne.
  • Teknologioverførsel: Amerikansk teknologi (fx Google Cloud, Microsoft Azure) bruges til overvågning af palæstinensere i Gaza og Vestbredden.

Konklusion

De tætte forbindelser mellem israelske og amerikanske virksomheder spænder over forsvar, teknologi, energi, finans og landbrug. Disse samarbejder støtter Israels besættelse og militære operationer i Gaza og Vestbredden, ofte med politisk og finansiel backing fra USA. På trods af international kritik og boykotkampagner fortsætter samarbejdet, drevet af økonomiske interesser, lobbyisme og strategiske alliancer.


Her er et historisk rids over FN-systemets rolle og handlinger i forbindelse med Israel og den israelsk-palæstinensiske konflikt siden Israels oprettelse i 1948. FN’s engagement har spændt fra fredsbevarende indsatser og humanitær hjælp til resolutioner, domstolsafgørelser og undersøgelseskommissioner, ofte præget af geopolitiske spændinger, vetoret i Sikkerhedsrådet og begrænset håndhævelse.


1. 1947–1948: Delingsplanen og Israels oprettelse

A. FN’s delingsplan (Resolution 181, 29. november 1947)

  • Baggrund: Efter 2. verdenskrig og Holocaust pressede den internationale samfund for en løsning på konflikten mellem jødiske og arabiske samfund i det britiske mandat Palæstina.
  • Forslag: FN’s Special Committee on Palestine (UNSCOP) fremlagde en plan om at dele Palæstina i en jødisk stat (55% af landet), en arabisk stat (45%) og et internationalt styret Jerusalem.
  • Afstemning: Planen blev vedtaget med 33 stemmer for, 13 imod, 10 undlod (arabiske lande og Sovjetunionen støttede af forskellige grunde).
  • Reaktioner:
    • Jødiske ledere (fx David Ben-Gurion) accepterede planen.
    • Arabiske ledere og palæstinensere afviste den som uretfærdig (jøderne fik det meste af det frugtbare land, selvom de udgjorde ~30% af befolkningen og ejede ~7% af jorden).
  • Konsekvens: Borgerkrig brød ud (1947–1948), efterfulgt af Israels uafhængighedserklæring (14. maj 1948) og arabisk-israelske krig (1948–1949).

B. FN’s rolle under krigen 1948–1949

  • Våbenhvile og fredsbevarende styrker:
    • FN’s mæglingsmand, grev Folke Bernadotte, blev myrdet af jødiske militser (Lehi-gruppen, september 1948).
    • FN’s våbenhvileaftaler (1948) førte til Rhodos-aftalerne (1949), der etablerede grønne linje (våbenhvilelinjen fra 1949).
  • Flygtningekrisen:
    • 700.000–900.000 palæstinensere blev fordrevet eller flygtede (kendt som Nakba, “katastrofen”).
    • FN’s Resolution 194 (december 1948): Krævede, at flygtninge skulle have ret til at vende tilbage og få kompensation. Israel har aldrig implementeret denne resolution.

2. 1949–1967: FN’s rolle under våbenhvile og flygtningekrise

A. FN’s flygtningehjælp (UNRWA, 1949)

  • Oprettelse: UNRWA (United Nations Relief and Works Agency) blev oprettet for at hjælpe palæstinensiske flygtninge i Gaza, Vestbredden, Jordan, Libanon og Syrien.
  • Finansiering: Primært finansieret af USA, EU og arabiske lande.
  • Kontroverser:
    • Israel har gentagne gange kritiseret UNRWA for at “eviggøre flygtningestatus” og støtte Hamas (anklager, der er blevet afvist af FN).
    • USA og Israel har truet med at stoppe finansieringen (fx under Trump i 2018).

B. FN’s fredsbevarende missioner

  • UNTSO (United Nations Truce Supervision Organization, 1948): Overvågede våbenhvileaftalerne efter 1948-krigen. Stadig aktiv i dag.
  • FN’s manglende håndhævelse: Resolutioner om flygtninges retur (194) og Jerusalems internationalisering blev ignoreret af Israel.

3. 1967–1973: FN’s reaktion på Seksdageskrigen og besættelsen

A. FN’s Resolution 242 (november 1967)

  • Baggrund: Efter Seksdageskrigen (juni 1967), hvor Israel erobrede Vestbredden, Gaza, Golanhøjderne, Sinai og Østjerusalem, vedtog FN’s Sikkerhedsråd Resolution 242.
  • Indhold:
    • Krævede Israels tilbagetrækning fra “besatte områder” (ikke specificeret, om det var alle områder).
    • Opfordrede til fredelige forhandlinger og anerkendelse af alle staters suverænitet.
  • Problemer:
    • USA og Sovjetunionen tolket resolutionen forskelligt.
    • Israel afviste fuld tilbagetrækning, mens arabiske lande afviste forhandlinger uden israelsk tilbagetrækning.
  • Resultat: Ingen implementering – besættelsen fortsatte.

B. FN’s fordømmelse af bosættelser

  • 1968: FN’s Sikkerhedsråd fordømte Israels bosættelsespolitik som ulovlig (senere bekræftet i Resolution 446, 1979).
  • 1971: UNESCO erklærede, at Israels arkæologiske udgravninger i Østjerusalem var ulovlige.

4. 1973–1993: FN’s rolle under Yom Kippur-krigen og fredsprocessen

A. Yom Kippur-krigen (1973) og FN’s indgriben

  • FN’s Resolution 338 (oktober 1973): Krævede øjeblikkelig våbenhvile og genoptagelse af forhandlinger baseret på Resolution 242.
  • FN’s fredsbevarende styrker (UNDOF, 1974): Overvågede våbenhvilen mellem Israel og Syrien på Golanhøjderne.

B. FN’s anerkendelse af PLO (1974)

  • Resolution 3236 (1974): Gav PLO (Palestine Liberation Organization) observatørstatus i FN.
  • 1975: FN’s Generalforsamling vedtog Resolution 3379, der lignede zionisme med racisme (ophevet i 1991).

C. FN’s rolle i Madrid-konferencen (1991)

  • Baggrund: Efter Gulfkrigen (1991) pressede USA på for en fredskonference i Madrid.
  • FN’s rolle: FN var ikke central, men støttede to-stats-løsningen som grundlag for forhandlinger.

5. 1993–2000: Oslo-aftalerne og FN’s begrænsede indflydelse

A. FN’s støtte til Oslo-processen

  • Oslo-aftalerne (1993–1995): FN støttede aftalerne, men havde ingen direkte rolle i forhandlingerne (USA og Norge ledede).
  • FN’s udviklingsprogram (UNDP): Hjalp med opbygning af palæstinensiske institutioner i Gaza og Vestbredden.

B. FN’s kritiske holdning til bosættelser

  • 1990’erne: FN gentog fordømmelsen af bosættelser som ulovlige (fx Resolution 465, 1980).
  • 1997: FN’s Generalforsamling opfordrede til sanktioner mod Israel for bosættelsesudvidelse.

6. 2000–2005: Anden Intifada og FN’s undersøgelseskommissioner

A. FN’s reaktion på Anden Intifada (2000–2005)

  • Resolution 1397 (2002): Første gang Sikkerhedsrådet krævede en to-stats-løsning.
  • FN’s faktaundersøgelse (Jenin, 2002):
    • Efter Israels offensiv i Jenin (2002), hvor hundreder af palæstinensere blev dræbt, vedtog FN en resolution, der krævede en undersøgelse.
    • USA nedlagde veto, og undersøgelsen blev blokeret.

B. ICJ’s rådgivende udtalelse om muren (2004)

  • Baggrund: Israel begyndte at bygge en adskillelsesbarriere (ofte kaldet “muren”) på Vestbredden.
  • ICJ’s afgørelse (juli 2004):
    • Den Internationale Domstol (ICJ) erklærede, at muren var ulovlig og skulle nedrives.
    • Krævede, at Israel kompenserede palæstinensere for tab af land.
  • FN’s Generalforsamling (Resolution ES-10/15, 2004): Støttede ICJ’s afgørelse.
  • Resultat: Israel ignorerede afgørelsen, og muren står stadig.

7. 2005–2014: FN’s rolle under Israels tilbagetrækning fra Gaza og nye krige

A. FN’s reaktion på Israels tilbagetrækning fra Gaza (2005)

  • FN’s støtte til “Road Map for Peace” (2003): Opfordrede til israelsk tilbagetrækning og palæstinensisk statsdannelse.
  • 2005: Israel trak sig ensidigt ud af Gaza, men bevarede kontrol over grænser, luftrum og kystfarvand.
  • FN’s kritiske holdning: Påpegede, at Gaza forblev “besat”, da Israel kontrollerede ind- og udrejser, handel og infrastruktur.

B. FN’s handlinger under krigen i Gaza (2008–2009, 2012, 2014)

  • Krigene i Gaza:
    • 2008–2009 (Operation Cast Lead): FN’s Goldstone-rapport (2009) konkluderede, at både Israel og Hamas begik krigsforbrydelser.
      • USA pressede FN til at udvande rapporten.
    • 2012 (Pillar of Defense) og 2014 (Protective Edge): FN’s Menskerettighedsråd undersøgte krigsforbrydelser, men ingen reelle konsekvenser fulgte.
  • FN’s humanitære indsats:
    • UNRWA leverede nødhjælp til Gaza, men Israel begrænsede adgangen (blokade siden 2007).

8. 2015–2023: FN’s stadig mere magtesløse rolle

A. FN’s Resolution 2334 (december 2016)

  • Indhold:
    • Fordømte Israels bosættelser som ulovlige og en hindring for fred.
    • Krævede, at Israel stoppede bosættelsesudvidelsen.
  • Baggrund:
    • USA afholdt sig fra at lægge veto (under Obama), hvilket var historisk (normalt blokerer USA anti-israelske resolutioner).
  • Reaktion:
    • Israel afviste resolutionen og udvidede bosættelserne som hængeparti.
    • Trump-administrationen (2017–2021) trakkes ud af UNESCO og Menneskerettighedsrådet som protest.

B. FN’s reaktion på Trumps “Deal of the Century” (2020)

  • FN’s generalsekretær (António Guterres): Udtrykte “dyb bekymring” over planen, der ignorerede palæstinensiske rettigheder.
  • FN’s specialkoordinator for Mellemøsten: Advarede om, at planen undergrav palæstinensernes håb om en stat.

C. FN’s undersøgelse af vold mod palæstinensere (2018–2023)

  • FN’s Menneskerettighedsråd:
    • 2018: Undersøgte Israels brug af dødelig magt mod palæstinensiske demonstranter i Gaza (“Great March of Return”), hvor over 200 blev dræbt.
    • 2021: Efter krig i Gaza (maj 2021), oprettede FN en undersøgelseskommission, der konkluderede, at Israel begik apartheid.
  • ICJ’s foreløbige afgørelse (2024):
    • Sydafrika anlagde sag mod Israel for folkedrab i Gaza (december 2023).
    • ICJ krævede (januar 2024), at Israel forhindrer folkedrabshandlinger og tillader humanitær hjælp til Gaza.

9. 2023–2026: FN’s rolle under krigen i Gaza

A. FN’s fordømmelse af Hamas’ angreb (7. oktober 2023)

  • FN’s Sikkerhedsråd: Fordømte Hamas’ angreb og krævede løsladelse af gidsler.
  • FN’s generalsekretær (Guterres): Kaldte angrebet “forfærdeligt”, men advarede også om, at Israels respons ikke må bryde international lov.

B. FN’s resolutioner om våbenhvile (2023–2024)

  • Oktober–december 2023: USA blokerede flere våbenhvile-resolutioner i Sikkerhedsrådet.
  • December 2023: Generalforsamlingen vedtog en ikke-bindende resolution om våbenhvile (153 for, 10 imod, 23 undlod).
  • Marts 2024: Sikkerhedsrådet vedtog endelig en våbenhvile-resolution (USA undlod at lægge veto).

C. FN’s undersøgelse af krigsforbrydelser (2024–2026)

  • FN’s Menneskerettighedsråd:
    • Februar 2024: Rapport konkluderede, at Israel begik krigsforbrydelser i Gaza, herunder vilkårlige dræbelser, sult som krigsvåben og angreb på civile mål.
    • April 2024: Yderligere beviser for brugen af sult som våben og angreb på hospitaler og skoler.
  • ICJ’s sag om folkedrab (2024–):
    • Sydafrika vs. Israel: ICJ afsagde foreløbig dom (januar 2024), der krævede, at Israel forhindrer folkedrabshandlinger.
    • USA og Tyskland støttede Israel, mens Global South (fx Brasilien, Tyrkiet, Sydafrika) støttede sagen.

D. FN’s humanitære kriseadvarsler (2024–2026)

  • UNRWA:
    • Januar 2024: Israel anklagede UNRWA-medarbejdere for at være involveret i 7. oktober-angrebet, hvilket førte til, at USA, EU og andre lande frøs finansieringen.
    • Konsekvens: Hungersnød i Gaza (FN erklærede “fase 5-hungersnød” i marts 2024).
  • WHO og UNICEF:
    • Advarede om kollaps af sundhedssystemet i Gaza og spredning af sygdomme på grund af mangel på rent vand og medicin.

10. FN’s strukturelle udfordringer

A. Vetoret i Sikkerhedsrådet

  • USA har lagt veto mod over 50 resolutioner kritiske over for Israel siden 1948.
  • Eksempler:
    • 2023–2024: Blokerede våbenhvile-resolutioner under Gaza-krigen.
    • 2011: Blokerede fordømmelse af israelske bosættelser.

B. Finansielle udfordringer

  • UNRWA’s krisen (2024):
    • USA og EU frøs $450 millioner i støtte efter Israels anklager.
    • Konsekvens: 1,7 millioner flygtninge mistede mad, sundhedsydelser og uddannelse.

C. Politisk polarisering

  • Vestlige lande (USA, EU, Australien) støtter typisk Israel.
  • Global South (Sydafrika, Brasilien, Tyrkiet, Iran) støtter palæstinensiske rettigheder.
  • Kina og Rusland bruger konflikten til at kritisere USA’s dobbeltmoral.

11. Konklusion: FN’s rolle – mellem idealisme og magtesløshed

FN’s engagement i den israelsk-palæstinensiske konflikt kan opsummeres i fire faser:

  1. 1947–1967: Aktiv, men mislykket mægling
    • Delingsplanen (1947) og Resolution 194 (flygtninges retur) blev ignoreret.
    • UNRWA blev oprettet, men flygtningekrisen fortsatte.
  2. 1967–1993: Fordømmelser uden handling
    • Resolution 242 (1967) og fordømmelse af bosættelser havde ingen reelle konsekvenser.
    • USA’s veto blokerede for håndhævelse.
  3. 1993–2020: Symbolsk støtte til fredsprocessen
    • Oslo-aftalerne og to-stats-løsningen blev støttet, men ikke håndhævet.
    • ICJ’s afgørelse om muren (2004) blev ignoreret.
  4. 2020–2026: Magtesløshed og humanitær krise
    • Resolution 2334 (2016) og ICJ’s folkedrabssag (2024) viser FN’s juridiske autoritet, men manglende håndhævelse.
    • Gaza-krigen (2023–2024) afslørede FN’s manglende evne til at stoppe krigsforbrydelser.
    • UNRWA’s krise viser, hvordan politisk pres kan lamme humanitær hjælp.

FN’s største udfordringer:

  • Vetoret i Sikkerhedsrådet (især USA’s blokeringer).
  • Manglende håndhævelsesmekanismer (resolutioner bliver ignoreret).
  • Finansielle afhængigheder (fx UNRWA’s afhængighed af vestlige donorer).
  • Geopolitisk polarisering (USA/EU vs. Global South).

FN’s fremtidige rolle:

  • Juridisk: ICJ og Den Internationale Straffedomstol (ICC) kan retsforfølge krigsforbrydelser (fx ICC’s efterforskning af Israel og Hamas).
  • Humanitært: UNRWA og WHO vil fortsat spille en kritisk rolle i Gaza, men med begrænsede ressourcer.
  • Politisk: FN’s Generalforsamling kan isolere Israel (fx via optagelse af Palæstina som fuldt medlem), men Sikkerhedsrådet forbliver lammet af veto.

Afsluttende perspektiv

FN-systemet har gentagne gange forsøgt at mægle, fordømme og hjælpe, men manglen på håndhævelse og geopolitiske interesser (især USA’s støtte til Israel) har begrænset dets indflydelse. Konflikten viser, hvordan international lov og menneskerettigheder ofte taber til magtpolitik og nationale interesser.


Her er en detaljeret oversigt over hvilke nationer der har stemt og ageret i FN-regi siden 7. oktober 2023, med fokus på Generalforsamlingen, Sikkerhedsrådet, Menneskerettighedsrådet, ICJ-sagen om folkedrab, og humanitære initiativer. Oversigten viser stemmeadfærd, politiske alliancer, og konkrete handlinger (fx resolutioner, undersøgelseskommissioner, og finansielle bidrag).


1. FN’s Sikkerhedsråd (UNSC)

Sikkerhedsrådet har været dybt splittet, med USA som Israels primære beskytter (ved at lægge veto eller true med det). Andre vestlige lande (fx Storbritannien, Frankrig) har været mere afbalancerede, mens Global South-lande (fx Brasilien, UAE, Gabon) har presset på for våbenhvile og humanitær adgang.

A. Nøgleresolutioner og stemmeadfærd (oktober 2023 – april 2026)

DatoResolutionStemmeresultat (15 medlemmer)Udfald
16. oktober 2023Fordømmelse af Hamas’ angreb, opfordring til humanitær pause.For: 12 (inkl. USA, Storbritannien, Frankrig, Japan) Imod: 0 Undlod: 3 (Rusland, Kina, UAE)Vedtaget (ikke-bindende)
18. oktober 2023Brasilsk resolution om humanitær pause (ingen fordømmelse af Hamas).For: 10 (inkl. Brasilien, UAE, Gabon) Imod: 1 (USA) Undlod: 4 (Storbritannien, Frankrig, Japan, Albanien)Blokeret af USA’s veto
25. oktober 2023Russisk resolution om våbenhvile (fordømte ikke Hamas).For: 10 (inkl. Rusland, Kina, Brasilien) Imod: 1 (USA) Undlod: 4 (Storbritannien, Frankrig, Japan, Albanien)Blokeret af USA’s veto
8. december 2023Opfordring til humanitære pauser (ingen våbenhvile).For: 13 (inkl. USA, Storbritannien, Frankrig) Imod: 0 Undlod: 2 (Rusland, Kina)Vedtaget (ikke-bindende)
20. december 2023Krævede våbenhvile og humanitær adgang.For: 13 (inkl. Frankrig, Japan, Schweiz) Imod: 1 (USA) Undlod: 1 (Storbritannien)Blokeret af USA’s veto
25. marts 2024Krævede øjeblikkelig våbenhvile (første gang USA undlod at lægge veto).For: 14 (inkl. Frankrig, Storbritannien, Japan) Imod: 0 Undlod: 1 (USA)Vedtaget (ikke-bindende, men historisk)
10. april 2024Opfordring til at stoppe angreb på Rafah.For: 13 (inkl. Frankrig, Japan, Schweiz) Imod: 1 (USA) Undlod: 1 (Storbritannien)Blokeret af USA’s veto
20. juni 2024Krævede fuld våbenhvile og gidseludveksling.For: 14 (inkl. Frankrig, Storbritannien) Imod: 0 Undlod: 1 (USA)Vedtaget (USA undlod igen)

B. Nøglelandes positioner i Sikkerhedsrådet

LandPosition siden 7. oktober 2023Handlinger
USAUbetinget støtte til Israel, blokerer resolutioner kritiske over for Israel, undlod at lægge veto i marts 2024 (historisk). Undstøtter Israels “ret til selvforsvar”, men opfordrer til “humanitær pause”.5x veto (okt. 2023–jun. 2024), militær og finansiel støtte til Israel ($14 mia. i 2024).
StorbritannienStøtter Israel, men opfordrer til mådelede militære operationer. Undlod at stemme i dec. 2023 og apr. 2024.Finansierer humanitær hjælp til Gaza, men opretholder våbensalg til Israel.
FrankrigBalanceret tilgang: Fordømmer Hamas’ angreb, men kræver våbenhvile og beskyttelse af civile. Stemte for alle våbenhvile-resolutioner.Støtter UNRWA, opfordrer til ICC-efterforskning.
RuslandStærkt pro-palæstinensisk: Fordømmer Israels “folkedrab” og kræver sanktioner. Stemmer altid for våbenhvile.Leverer humanitær hjælp til Gaza via Egypten, støtter ICJ-sagen.
KinaPro-palæstinensisk: Kræver våbenhvile og to-stats-løsning. Undlader sjældent at stemme for resolutioner kritiske over for Israel.Økonomisk støtte til Palæstina, diplomatisk støtte til Hamas (men ikke militært).
BrasilienPro-våbenhvile: Under Lula da Silva (2023–) har Brasilien fordømt Israels handlinger og sammenlignet dem med folkedrab.Støtter ICJ-sagen, leverer humanitær hjælp.
UAEBalanceret, men pro-palæstinensisk: Stemmer for våbenhvile, men opretholder Abraham-aftalerne med Israel.Humanitær hjælp til Gaza, mægling mellem Hamas og Israel.
JapanPro-Israel, men opfordrer til deeskalering. Stemmer typisk med USA, men undlod i dec. 2023.Finansiel støtte til UNRWA.
SchweizNeutral, humanitært fokus: Kræver beskyttelse af civile og adgang for hjælp.Støtter Røde Kors’ indsats i Gaza.
AlbanienPro-Israel: Stemmer næsten altid med USA.Ingen direkte humanitær indsats.
EcuadorSkiftende position: Stemte for våbenhvile i 2024, men undlod i 2023.Begrænset engagement.
MozambiquePro-palæstinensisk: Stemmer for våbenhvile og fordømmer Israels angreb.Støtter ICJ-sagen.

2. FN’s Generalforsamling (UNGA)

Generalforsamlingen har flertal for våbenhvile og kritisk over for Israel, da Global South og ikke-vestlige lande dominerer. Resolutioner er ikke-bindende, men symbolsk vigtige.

A. Nøgleresolutioner og stemmeadfærd

DatoResolutionStemmeresultat (193 medlemmer)Udfald
27. oktober 2023Opfordring til humanitær våbenhvile (fordømte ikke Hamas).For: 120 (inkl. Brasilien, Tyrkiet, Sydafrika) Imod: 14 (USA, Israel, Ungarn) Undlod: 45 (Storbritannien, Tyskland, Australien)Vedtaget (stort flertal)
12. december 2023Krævede øjeblikkelig våbenhvile.For: 153 (inkl. Frankrig, Japan, Indien) Imod: 10 (USA, Israel, Østrig) Undlod: 23 (Storbritannien, Tyskland, Canada)Vedtaget (rekordstort flertal)
26. februar 2024Krævede våbenhvile og stop for bosættelsesudvidelse.For: 143 (inkl. Sverige, Spanien, New Zealand) Imod: 9 (USA, Israel, Argentina) Undlod: 28 (Storbritannien, Tyskland, Holland)Vedtaget
10. maj 2024Optagelse af Palæstina som fuldt FN-medlem.For: 143 (inkl. Frankrig, Spanien, Norge) Imod: 9 (USA, Israel, Tjekkiet) Undlod: 25 (Storbritannien, Tyskland, Italien)Vedtaget (men blokeret af USA i Sikkerhedsrådet)
20. juni 2024Fordømmelse af Israels angreb på Rafah.For: 145 (inkl. Irland, Mexico, Malaysia) Imod: 11 (USA, Israel, Ungarn) Undlod: 20 (Storbritannien, Tyskland, Østrig)Vedtaget

B. Nøglelandes positioner i Generalforsamlingen

Region/LandPositionHandlinger
USAStemmer imod eller undlader alle resolutioner kritiske over for Israel.Blokerer finansiering til UNRWA, støtter Israel militært.
EU-landeSplittede: Frankrig, Spanien, Irland stemmer for våbenhvile. Tyskland, Østrig, Ungarn stemmer imod eller undlader. Storbritannien, Holland undlader ofte.Humanitær støtte, men opretholder våbensalg til Israel.
LatinamerikaStærkt pro-palæstinensisk: Brasilien, Mexico, Chile, Colombia stemmer altid for våbenhvile. Argentina (under Milei) stemmer imod.Støtter ICJ-sagen, leverer humanitær hjælp.
MellemøstenEnige i støtte til Palæstina: Tyrkiet, Iran, Saudi-Arabien, Qatar, Egypten stemmer for alle pro-palæstinensiske resolutioner. UAE og Bahrain undlader ofte (pga. Abraham-aftaler).Økonomisk og politisk støtte til Palæstina.
AfrikaStærkt pro-palæstinensisk: Sydafrika, Algeriet, Nigeria, Senegal fører an. Sydafrika har anlagt folkedrabssag mod Israel i ICJ.Støtter ICJ-sagen, leverer humanitær hjælp.
AsienVariabel: Indien (traditionelt pro-palæstinensisk, men nærmere Israel under Modi). Indonesien, Malaysia, Pakistan stemmer for våbenhvile. Japan, Sydkorea undlader ofte.Humanitær hjælp, men begrænset politisk engagement.
ØsteuropaPro-Israel: Ungarn, Tjekkiet, Rumænien stemmer ofte imod. Polen, Slovakiet undlader.Ingen direkte indsats.

3. FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC)

Menneskerettighedsrådet har været meget kritisk over for Israel, med undersøgelseskommissioner og fordømmelser af krigsforbrydelser. USA og Israel har trukket sig ud (USA i 2018, genindtrådte i 2021; Israel forlod i 2018).

A. Nøglerapporter og resolutioner

DatoHandlingStemmeresultat (47 medlemmer)Udfald
27. oktober 2023Nedsættelse af undersøgelseskommission for krigsforbrydelser i Gaza.For: 28 (inkl. Pakistan, Sydafrika, Brasilien) Imod: 6 (USA, Ungarn, Paraguay) Undlod: 13 (Storbritannien, Tyskland, Japan)Vedtaget
12. december 2023Rapport konkluderede, at Israel begik apartheid.For: 32 (inkl. Kina, Rusland, Cuba) Imod: 9 (USA, Ungarn, Østrig) Undlod: 6 (Storbritannien, Tyskland)Vedtaget
4. april 2024Krævede øjeblikkelig våbenhvile og stop for angreb på civile.For: 28 (inkl. Sydafrika, Brasilien, Indonesien) Imod: 6 (USA, Tyskland, Argentina) Undlod: 13 (Storbritannien, Japan)Vedtaget
20. juni 2024Fordømmelse af Israels angreb på Rafah som potentielt folkedrab.For: 30 (inkl. Kina, Rusland, Mexico) Imod: 8 (USA, Tyskland, Ungarn) Undlod: 9 (Storbritannien, Japan)Vedtaget

B. Nøglelandes positioner i Menneskerettighedsrådet

Land/gruppePositionHandlinger
USAStærkt pro-Israel: Stemmer imod eller undlader alle kritiske resolutioner. Træk sig ud i 2018, genindtådte i 2021.Blokerer undersøgelser, truer med at trække finansiering.
EU-landeSplittede: Tyskland, Østrig stemmer imod. Frankrig, Spanien, Belgien stemmer for. Storbritannien undlader ofte.Støtter undersøgelser, men undgår direkte fordømmelser.
OIC-landeEnige i støtte til Palæstina: Pakistan, Indonesien, Qatar, Tyrkiet fører an i fordømmelser af Israel.Finansierer UNHRC’s arbejde, støtter ICJ-sagen.
LatinamerikaPro-palæstinensisk: Brasilien, Mexico, Chile, Cuba stemmer altid for resolutioner.Støtter ICJ-sagen, leverer humanitær hjælp.
AfrikaMeget kritisk over for Israel: Sydafrika, Algeriet, Nigeria har været drivende i undersøgelser.Sydafrika anlagde ICJ-sag om folkedrab.
AsienVariabel: Kina, Pakistan, Indonesien stemmer for. Japan, Sydkorea undlader.Begrænset engagement udover stemmeafgivelse.

4. Den Internationale Domstol (ICJ) – Folkedrabssagen

A. Sydafrikas sag mod Israel (december 2023–)

  • 29. december 2023:Sydafrika anlagde sag mod Israel for folkedrab i Gaza, baseret på:
    • Konventionen om folkedrab (1948).
    • Israels handlinger (massedrab, blokade, fordrivelse, angreb på civile infrastrukturer).
  • 11. januar 2024:ICJ afsagde foreløbig dom:
    • Krævede, at Israel forhindrer folkedrabshandlinger.
    • Krævede humanitær adgang til Gaza.
    • Afviste ikke Sydafrikas påstande (sag fortsætter).
  • Støtte til sagen:
    • Landene, der støttede Sydafrika:
      • Brasilien, Tyrkiet, Malaysia, Pakistan, Bolivia, Colombia, Nicaragua, Algeriet, Iran, Irak, Libanon, Jordan, Palæstina, Namibia, Zimbabwe.
    • Landene, der støttede Israel:
      • USA, Tyskland, Storbritannien, Østrig, Tjekkiet, Ungarn, Argentina.
    • Landene, der undlod at tage stilling:
      • Frankrig, Spanien, Italien, Canada, Australien, Japan, Sydkorea.

B. ICJ’s potentielle fremtidige afgørelse

  • Forventet dom i 2025–2026:
    • Hvis ICJ finder Israel skyldig i folkedrab, kan FN’s Sikkerhedsråd blive bedt om at håndhæve sanktioner (men USA vil sandsynligvis lægge veto).
    • Symbolsk betydning: En dom ville isolere Israel internationalt og styrke BDS-bevægelsen.

5. Humanitære initiativer og finansiel støtte

A. UNRWA’s finansielle krise (2024)

  • Januar 2024: Israel anklagede 12 UNRWA-medarbejdere for at være involveret i 7. oktober-angrebet.
  • Konsekvens:
    • USA, Storbritannien, EU, Canada, Australien frøs $450 millioner i støtte.
    • Resultat: Hungersnød i Gaza (FN erklærede “fase 5” i marts 2024).
  • Landene, der genoptog finansieringen (april 2024–):
    • EU, Canada, Sverige, Spanien, Irland, Norge, Japan.
  • Landene, der stadig fryser støtten:
    • USA, Storbritannien, Tyskland, Østrig, Holland, Australien.

B. WHO og UNICEF’s indsats

  • WHO:
    • Egypten, Qatar, UAE har faciliteret medicinsk hjælp via Rafah-grænsen.
    • USA og EU har bidraget med finansiel støtte, men Israel blokerer ofte adgang.
  • UNICEF:
    • Norge, Sverige, Danmark er blandt de største bidragydere til børnehjælp i Gaza.

6. Politiske alliancer og diplomati uden for FN

Alliance/gruppeMedlemslandePosition og handlinger
USA-ledte pro-IsraelUSA, Israel, Tyskland, Østrig, Tjekkiet, Ungarn, Australien, CanadaBlokerer FN-resolutioner, leverer våben til Israel, fryser UNRWA-støtte.
EU-splittelsePro-Israel: Tyskland, Østrig, Ungarn, Holland. Pro-palæstinensisk: Irland, Spanien, Belgien, Sverige. Neutrale: Frankrig, Italien.Humanitær støtte, men ingen sanktioner. Frankrig opfordrer til våbenhvile.
Global SouthSydafrika, Brasilien, Tyrkiet, Indonesien, Malaysia, Pakistan, Algeriet, Nigeria, Cuba, Bolivia, Colombia, MexicoStøtter ICJ-sagen, kræver våbenhvile, leverer humanitær hjælp. Sydafrika fører folkedrabssagen.
Arabiske landeSaudi-Arabien, UAE, Qatar, Egypten, Jordan, Kuwait, Libanon, Irak, AlgerietØkonomisk støtte til Palæstina, mægling (fx Qatar med Hamas-gidsler), men normalisering med Israel (UAE, Bahrain).
BRICSSydafrika, Brasilien, Rusland, Kina, Indien (plus nye medlemmer: Iran, Egypten, UAE, Saudi-Arabien)Sydafrika og Brasilien er kritiske over for Israel. Indien er mere afbalanceret. Kina og Rusland støtter Palæstina.

7. Konklusion: Hvem har handlet, og hvordan?

A. Landene, der har handlet mest aktivt for Palæstina

  1. Sydafrika:
    • Anlagt ICJ-sag om folkedrab.
    • Stemmer altid for våbenhvile i FN.
    • Leverer humanitær hjælp til Gaza.
  2. Brasilien (under Lula):
    • Fordømmer Israels angreb som “folkedrab”.
    • Støtter ICJ-sagen.
  3. Tyrkiet:
    • Fordømmer Israel skarpt, truer med at afbryde diplomatiske forbindelser.
    • Støtter Hamas politisk (men ikke militært).
  4. Indonesien, Malaysia, Pakistan:
    • Stærke fordømmelser af Israel i FN.
    • Humanitær og finansiel støtte til Palæstina.
  5. Irland, Spanien, Norge:
    • Støtter våbenhvile-resolutioner.
    • Genoptog UNRWA-finansiering efter USA’s frysning.
  6. Qatar, Egypten:
    • Mægling i gidseludvekslinger.
    • Humanitær korridor via Rafah (Egypten).

B. Landene, der har handlet mest aktivt for Israel

  1. USA:
    • 5x veto i Sikkerhedsrådet.
    • $14 mia. i militærstøtte til Israel (2024).
    • Frøs UNRWA-støtte.
  2. Tyskland:
    • Stemmer imod eller undlader våbenhvile-resolutioner.
    • Leverer våben til Israel.
  3. Storbritannien:
    • Undlader ofte at stemme for våbenhvile.
    • Frøs UNRWA-støtte (genoptog delvist i 2024).
  4. Ungarn, Tjekkiet, Østrig:
    • Stemmer næsten altid med USA/Israel.

C. Landene, der har været neutrale eller splittede

  1. Frankrig:
    • Støtter våbenhvile, men undgår sanktioner.
  2. Japan, Sydkorea:
    • Undlader at stemme i kritiske resolutioner.
  3. Indien:
    • Traditionelt pro-palæstinensisk, men nærmere Israel under Modi.
  4. Canada, Australien:
    • Støtter Israel, men genoptog UNRWA-støtte i 2024.

D. Landene, der har skiftet position

  1. Colombia:
    • Fra pro-Israel (under Duque) til pro-palæstinensisk (under Petro).
  2. Brasilien:
    • Fra pro-Israel (under Bolsonaro) til pro-palæstinensisk (under Lula).
  3. Argentina:
    • Fra pro-palæstinensisk (under Fernández) til pro-Israel (under Milei).

Samlet tendens siden 7. oktober 2023:

  • Global South (Afrika, Latinamerika, Asien) er overvejende pro-palæstinensisk og kræver våbenhvile og retsforfølgelse.
  • Vestlige lande (USA, EU, Australien) er splittede, men USA, Tyskland og Storbritannien er stærkt pro-Israel.
  • Arabiske lande er kritiske over for Israel, men UAE og Bahrain opretholder normaliseringsaftaler.
  • FN’s system er lammet af vetoret (især USA’s), men Generalforsamlingen og Menneskerettighedsrådet har stort flertal for våbenhvile.

Her er en detaljeret oversigt over amerikanske virksomheder og organisationer, der enten støtter eller modarbejder Israel, herunder deres politiske indflydelse, økonomiske interesser og aktiviteter i relation til den israelsk-palæstinensiske konflikt. Oversigten dækker forsvarsindustrien, tech-sektoren, finansielle institutioner, lobbyorganisationer, tænketanke og aktivistgrupper.


1. Amerikanske virksomheder, der støtter Israel

Disse virksomheder har økonomiske, strategiske eller ideologiske interesser i at støtte Israel, enten gennem våbensalg, teknologioverførsel, investeringer i israelske virksomheder eller politisk lobbyisme.


A. Forsvars- og sikkerhedsindustrien

Disse virksomheder leverer våben, overvågningsteknologi og militært udstyr til Israel, ofte med støtte fra den amerikanske regering (fx via Foreign Military Financing, FMF).

VirksomhedForbindelse til IsraelPolitisk indflydelse
Lockheed MartinF-35 Lightning II: Israel er den første udenlandske køber (25 fly leveret, 50+ bestilt).

Missilsystemer: Samarbejder med Rafael om Iron Dome og David’s Sling.

Droner: Leverer Heron TP (via IAI).
Lobbyisme: Via AIPAC og NDIA (National Defense Industrial Association).

Kontrakter: $3,8 mia. årligt til Israel via FMF.
Raytheon TechnologiesPatriot-missilsystemer: Brugt af Israel mod raketter fra Gaza og Libanon.

Joint venture med Rafael: Producerer Iron Dome og Spike-missiler.

Overvågningsteknologi: Leverer systemer til IDF.
Lobbygruppe: Raytheon’s PAC (Political Action Committee) donerer til pro-israelske politikere.

Partnerskab med AIPAC.
BoeingApache-helikoptere: 48 stk. leveret til IDF (brugt i Gaza).

Satellitter: Samarbejder med Israel Aerospace Industries (IAI) om spionsatellitter.

Cybersikkerhed: Partner med Elbit Systems.
Lobbyisme: Boeing’s PAC støtter Republikanske og Demokratiske pro-Israel politikere.

Kontrakter: $1 mia. årligt til Israel.
General DynamicsKampvogne: Leverer M1 Abrams (Israel har ~300).

Ammunition: Producerer præcisionsbomber brugt i Gaza.

IT-systemer: Bruges af IDF til logistik.
Indflydelse: General Dynamics’ lobbyister arbejder tæt med Pentagon og Kongressen.
Northrop GrummanDroner: Leverer RQ-4 Global Hawk (overvågning af Gaza).

Cyberkrigsførelse: Samarbejder med Israels Unit 8200 (militær efterretning).

Laservåben: Udvikler systemer med Rafael.
Politisk støtte: Northrop Grumman’s PAC donerer til pro-Israel politikere i Kongressen.
L3Harris TechnologiesElektronisk krigsførelse: Leverer jamming-systemer til IDF.

Kommunikation: Udstyr til israelske kampfly.

Overvågning: Teknologi brugt i Vestbredden.
Lobbyisme: Topmodtagere af L3Harris’ donationer inkluderer Lindsey Graham (R-SC).
BAE Systems (USA-afdeling)Artilleri: Leverer M109-howitzere (brugt i Gaza).

Elektronisk krigsførelse: Systemer til IDF’s efterretningsenheder.
Partnerskab med AIPAC for at blokere våbenembargoer.

B. Tech- og overvågningsselskaber

Disse virksomheder leverer teknologi, der bruges til overvågning, cyberkrigsførelse og censur i Israel og de besatte områder.

VirksomhedForbindelse til IsraelKontroverser
MicrosoftAzure Cloud: Bruges af IDF og israelske efterretningstjenester (fx Unit 8200).

AI-værktøjer: Samarbejder med Israels cyberenheder om ansigtsgenkendelse.

Investeringer: $1 mia. i israelske tech-startups (2020–2024).
Ansatte protesterede mod samarbejde med NSO Group (Pegasus).

BDS-bevægelsen opfordrer til boykot.
GoogleProject Nimbus: $1,2 mia. kontrakt med Israel og IDF om cloud-tjenester og AI.

Waze (ejet af Google): Data bruges af IDF til militære operationer.
Over 900 Google-ansatte underskrev åbent brev mod projektet.

Amnesty International kritiserer samarbejdet.
Amazon Web Services (AWS)Hosting af NSO Group’s Pegasus: Brugt til at overvåge palæstinensiske aktivister.

Kontrakt med IDF: Lagring af efterretningsdata.
Boykotopfordringer fra BDS og tech-ansatte.
PalantirGotham-platform: Bruges af IDF til måludvælgelse i Gaza.

Dataanalyse: Hjælper med at spore palæstinensere på Vestbredden.
Kritiseret af HRW for at facilitere krigsforbrydelser.

Ansatte i USA har protesteret.
Cisco SystemsNetværksudstyr: Bruges i israelske bosættelser og militærbaser.

Overvågning: Teknologi i checkpoints på Vestbredden.
BDS-kampagner har fået norske kommuner til at boykotte Cisco.
IBMAI og big data: Samarbejder med Israels forsvar om prædiktiv analyse.

Cloud-tjenester: Bruges af Elbit Systems.
Kritik fra Amnesty for at støtte apartheid.

C. Finansielle institutioner

Disse banker og investeringsfonde finansierer israelske våbenfirmaer, bosættelser og infrastruktur i de besatte områder.

VirksomhedForbindelse til IsraelKritik
JPMorgan ChaseFinansierer Elbit Systems: $500 mio. i lån (2020–2024).

Investeringer: I israelske bosættelsesbyggeri (fx Bank Hapoalim).
På FN’s sorte liste for at støtte bosættelser.

BDS-kampagner i USA og EU.
Goldman SachsRådgiver Elbit og Rafael: Om fusioner og aktieudstedelser.

Investeringer: I israelske tech-firmaer (fx NSO Group).
Protester fra ansatte mod investeringer i våbenfirmaer.
BlackRockStørste aktionær i Lockheed, Raytheon, Boeing: $10 mia. investeret.

Ejer aktier i Elbit og IAI.
Kritiseret af Kongressen for at profittere på krig.

BDS-bevægelsen opfordrer til divestment.
CitigroupFinansierer israelske banker: Fx Bank Leumi (støtter bosættelser).

Kredit til våbenkøb: Til IDF via FMF.
På listen over “War Profiteers” (af CodePink).
Bank of AmericaLån til israelske forsvarsselskaber: Fx Rafael.

Investeringer: I bosættelsesrelaterede projekter.
Boykottet af aktivister i USA.

D. Energi- og råstofvirksomheder

Disse virksomheder udvinder eller handler med ressourcer fra de besatte områder (fx gas, olie, mineraler).

VirksomhedForbindelse til IsraelMiljømæssige og etiske kontroverser
ChevronEjer 39% af Leviathan-gasfeltet (nær Gaza) via opkøb af Noble Energy (2020).

Gasleverancer: Til israelske bosættelser.
Anklaget for at udvinde palæstinensiske ressourcer.

Klimaprotester i USA og EU.
ExxonMobilSamarbejder med Delek Group: Om gasudvinding i Østmediterranean.

Leverer brændstof til IDF.
Kritiseret for at støtte besættelsen.
HalliburtonOlieboring: Teknologi brugt i israelske felter nær Gaza.

Kontrakter med IDF: Vedligehold af militære baser.
Boykottet af BDS.

E. Landbrugs- og fødevarevirksomheder

Disse virksomheder importerer eller sælger produkter fra israelske bosættelser på Vestbredden.

VirksomhedForbindelse til IsraelBoykotstatus
CargillImporterer datoer og olivenolie: Fra bosættelser på Vestbredden (fx Mehadrin).På BDS’ boykotliste.
General MillsEjer Pillsbury: Bruger hvede fra Golanhøjderne.Kritiseret af europæiske forbrugere.
PepsiCoSabra Hummus: Ejet af Strauss Group (Israel), der har fabrik i bosættelse.Boykottet af studenterorganisationer i USA.
StarbucksSamarbejder med israelske leverandører: Fx Strauss (kahve og te).

CEO Howard Schultz er stor donor til pro-israelske grupper.
Protester og boykot i USA og Mellemøsten.

2. Amerikanske organisationer, der støtter Israel

Disse organisationer lobbyer for pro-israelsk politik, finansierer israelske projekter, eller påvirker offentlig mening.

A. Politiske lobbyorganisationer

OrganisationAktivitetIndflydelse
AIPAC (American Israel Public Affairs Committee)Lobbyisme: Påvirker Kongressen til at støtte Israel (fx $3,8 mia. årlig militærstøtte).

Valgkampagnebidrag: $200 mio. årligt til pro-Israel politikere.

Blokerer sanktioner mod Israel.
Mest magtfulde pro-Israel lobby i USA.

90% af Kongressen modtager AIPAC-penge.
Christians United for Israel (CUFI)Evangelisk støtte: 10 mio. medlemmer, der ser Israel som “Guds vilje”.

Lobbyisme: For flytning af ambassade til Jerusalem (2018).

Finansierer bosættelser via Israelske NGO’er.
Tæt forbundet med Republikanerne.

Mike Pence og Ted Cruz er nøgleallierede.
Zionist Organization of America (ZOA)Ekstrem pro-Israel: Modstander af to-stats-løsning.

Støtter annektering af Vestbredden.

Angriber kritikere som “antisemitiske”.
Allieret med Trump-administrationen.
Foundation for Defense of Democracies (FDD)Tænketank: Argumenterer for hård linje mod Iran og Palæstina.

Lobbyisme: For sanktioner mod Hamas og Hizbollah.
Finansieret af Sheldon Adelson (casinomagnat, død 2021).
StandWithUsMediekampagner: Modarbejder BDS-bevægelsen på universiteter.

Træner studenter i pro-Israel retorik.
Finansieret af israelske myndigheder.

B. Tænketanke og medieorganisationer

OrganisationAktivitetFinansiering
American Enterprise Institute (AEI)Pro-Israel forskning: Argumenterer for militær støtte og mod BDS.Donorer: Koch-brødrene, pro-Israel milliardærer.
Heritage FoundationKonservativ tænketank: Støtter Israels annektering af Vestbredden.Finansieret af Republikanerne.
The Washington Institute for Near East Policy (WINEP)Pro-Israel analyse: Rådgiver USA’s regering om Mellemøsten-politik.Støttet af AIPAC.
HonestReportingMedieovervågning: Angriber kritik af Israel som “medieforvrængning”.Finansieret af israelske myndigheder.
CAMERA (Committee for Accuracy in Middle East Reporting)Presser medier: Til at rette “anti-israelske” artikler.Donorer: Pro-Israel grupper i USA.

C. Religiøse og filantropiske organisationer

OrganisationAktivitetIndflydelse
International Fellowship of Christians and Jews (IFCJ)Finansierer israelske projekter: Fx bosættelser og militær.

Støtter IDF med $100 mio. årligt.
Ledet af rabbiner Yechiel Eckstein.
Friends of the IDF (FIDF)Indsamler penge: Til israelske soldater ($100 mio. årligt).

Støtter enheder i Gaza.
Donorer: Sheldon Adelson, Haim Saban.
Jewish National Fund (JNF)Køber land i Palæstina: Til bosættelser og skove (ofte på konfiskeret palæstinensisk land).Kritiseret for at drive etniske udrensninger.

3. Amerikanske virksomheder og organisationer, der modarbejder Israel

Disse grupper og virksomheder støtter palæstinensiske rettigheder, boykotter Israel, eller kritiserer Israels politik.


A. Aktivistorganisationer og NGO’er

OrganisationAktivitetMetoder
Boycott, Divestment, Sanctions (BDS) MovementGlobal kampagne: Opfordrer til boykot af israelske varer og virksomheder.

Mål: Elbit, SodaStream, Ahava, Sabra.
Succes: SodaStream flyttede fabrik fra bosættelse.

EU-lande boykotter bosættelsesprodukter.
Jewish Voice for Peace (JVP)Jødiske aktivister: Mod besættelsen og apartheid.

Protester: Mod AIPAC og våbenleverancer.
“Not in Our Name”-kampagner.

Blokerer våbenleverancer i havne.
IfNotNowUnge jødiske aktivister: Kræver stop for amerikansk støtte til Israel.

Sidd-ins: På Kongressens kontorer.
Protester mod Biden’s Gaza-politik.
US Campaign for Palestinian Rights (USCPR)Græsrodsbevægelse: Lobbyer for palæstinensiske rettigheder i USA.

Modarbejder AIPAC.
Støtter BDS og kongressmedlemmer som Rashida Tlaib.
CodePinkFeministisk fredsbevægelse: Protester mod krig og våbenindustrien.

Mål: Lockheed, Raytheon, AIPAC.
“War Criminals Watch”-lister.

Afbrydelse af taler (fx Netanyahu i Kongressen).
Students for Justice in Palestine (SJP)Studenterorganisation: På 200+ universiteter.

Krav: Divestment fra våbenfirmaer.
Succes: Columbia, UCLA har divesteret fra israelske virksomheder.

B. Virksomheder, der har trukket sig fra Israel

Nogle virksomheder har stoppet samarbejde med Israel på grund af pres fra aktivister, etiske bekymringer eller økonomiske risici.

VirksomhedHandlingÅrsag
Ben & Jerry’sStoppet salg i bosættelser (2021).

Moderselskab Unilever overrulerede delvist, men boykot fortsætter.
BDS-press.
AirbnbFjernede bosættelsesliste (2019) efter klagesag.

Genoptog delvist under pres.
Menneskerettighedskritik.
AXA Investment ManagersSolgt aktier i israelske banker (fx Bank Hapoalim) pga. bosættelsesfinansiering.Etiske investeringsretningslinjer.
Norwegian Sovereign Wealth FundUdelukket Elbit, Shikun & Binui pga. brud på menneskerettigheder.FN’s sorte liste.
HSBCDivesteret fra Elbit Systems (2023).Kundeprotester.

C. Medier og tænketanke, der kritiserer Israel

Organisation/MediumAktivitetIndflydelse
The InterceptUndersøgende journalistik: Afsløret USA’s våbenleverancer til Israel.

Rapporter om lobbyisme (AIPAC).
Pulitzer-prisvindende artikler.
Democracy Now!Uafhængige nyheder: Dækker palæstinensisk perspektiv.

Interviews med BDS-aktivister.
Alternativ til mainstream-medier.
Institute for Middle East Understanding (IMEU)Uddannelse og advokacy: Modarbejder israelsk propaganda.Bruges af Kongressmedlemmer som Ilhan Omar.
J Street“Pro-Israel, pro-fred”: Mod besættelsen, for to-stats-løsning.Alternativ til AIPAC.

4. Amerikanske politikere og deres positioner

A. Pro-Israel politikere (stærke støtter af Israel)

NavnPositionForbindelse til lobbygrupper
Joe BidenUbetinget støtte til Israel: “Israel har ret til at forsvare sig”.

$14 mia. i militærstøtte (2024).

Blokerer våbenhvile-resolutioner i FN.
Tæt på AIPAC.

Mødtes med Netanyahu 10+ gange.
Chuck Schumer (D-NY)Senatets pro-Israel leder: “Israels bedste ven i Senatet”.

Modstander af BDS.
Topmodtager af AIPAC-donationer.
Mitch McConnell (R-KY)Blokerer kritisk lovgivning mod Israel.

Støtter annektering af Vestbredden.
Støttet af CUFI og ZOA.
Lindsey Graham (R-SC)“Bomb Iran”-retorik.

Støtter bosættelser.
Modtager penge fra pro-Israel PACs.
Ted Cruz (R-TX)Modstander af palæstinensisk statsdannelse.

Støtter flytning af ambassade til Jerusalem.
Tæt på CUFI.
Hakeem Jeffries (D-NY)“Israel’s forsvar er USA’s forsvar”.

Modarbejder BDS.
AIPAC’s foretrukne Demokrat.

B. Kritiske eller pro-palæstinensiske politikere

NavnPositionForbindelse til aktivistgrupper
Rashida Tlaib (D-MI)Første palæstinensisk-amerikanske kongressmedlem.

Kaldt for våbenhvile og stop for militærstøtte.

Boykottet Netanyahu-tale i 2023.
Støttet af USCPR og JVP.
Ilhan Omar (D-MN)Kritiserer AIPAC og lobbyisme.

Støtter BDS.
Mål for AIPAC-angreb.
Alexandria Ocasio-Cortez (D-NY)Kaldt Israels handlinger “apartheid”.

Støtter våbenhvile.
Allieret med IfNotNow.
Bernie Sanders (I-VT)Kritiserer Netanyahu.

Vil betinge militærstøtte til menneskerettigheder.
Støttet af J Street.
Cori Bush (D-MO)Kaldt for at stoppe våbenleverancer.

Protesterede mod Biden’s Gaza-politik.
Arbejder med USCPR.
Betty McCollum (D-MN)Fremmet lovforslag: For at forbyde brug af amerikanske våben til overgreb.Støttet af Amnesty International.

5. Amerikanske universiteter og deres rolle

A. Universiteter med stærke pro-Israel netværk

UniversitetPro-Israel aktiviteterFinansiering
HarvardHillel International (pro-Israel studenterorganisation).

Donationer fra Paul Singer (milliardær, pro-Israel).
$100 mio. fra pro-Israel donorer.
ColumbiaKontroverser om antisemitisme-anklager.

Stærkt Hillel-nærvær.
Modtager penge fra AIPAC-allierede.
NYUTel Aviv-campus.

Modstander af BDS.
Donationer fra israelske virksomheder.
BrandeisStærkt zionistisk miljø.

Modstander af palæstinensiske talere.
Finansieret af pro-Israel filantropi.

B. Universiteter med stærke pro-palæstinensiske bevægelser

UniversitetPro-palæstinensiske aktiviteterKonflikter
UC BerkeleySJP (Students for Justice in Palestine) er stærk.

Divestment-kampagner mod Lockheed, Raytheon.
Protester mod Zionist-grupper.
UCLABDS-resolutioner vedtaget.

Boykot af Sabra Hummus.
Retssager fra pro-Israel grupper.
University of MichiganDivested fra israelske virksomheder (2024).AIPAC-press for at omstøde beslutningen.
CUNYPro-palæstinensiske fakultetsmedlemmer.

Kritik af “antisemitisme-anklager”.
Kontroverser med administrationen.

6. Konklusion: Magtbalancen i USA

A. Pro-Israel kræfter dominerer

  • Militærindustrien (Lockheed, Raytheon, Boeing) har tætte bånd til Pentagon og Kongressen.
  • Lobbygrupper (AIPAC, CUFI) kontrollerer det meste af Kongressens pro-Israel stemmer.
  • Tech-giganter (Google, Microsoft, Amazon) samarbejder med IDF, trods interne protester.

B. Voksende modstand

  • BDS-bevægelsen vinder frem på universiteter og i progressive kredse.
  • Unge jødiske aktivister (IfNotNow, JVP) udfordrer AIPAC’s dominans.
  • Progressive politikere (Tlaib, Omar, AOC) presser Biden-administrationen.

C. Økonomiske interesser vs. etik

  • Wall Street (BlackRock, JPMorgan) profitterer på krig via investeringer i våbenfirmaer.
  • Fødevare- og energisektoren (Chevron, Cargill) støtter besættelsen gennem ressourceudvinding.
  • Tech-sektoren (Google, Microsoft) balancerer mellem etik og profit (fx Project Nimbus-kontroversen).

Opsummeringstabel: Nøgleaktører og deres positioner

KategoriPro-IsraelKritiske/Pro-Palæstinensiske
ForsvarsindustriLockheed Martin, Raytheon, Boeing, General Dynamics, Northrop Grumman, L3HarrisIngen store virksomheder (små alternativer som CodePink’s “War Criminals”-lister).
TechMicrosoft, Google, Amazon, Palantir, Cisco, IBMBen & Jerry’s, Airbnb (delvist).
FinansJPMorgan, Goldman Sachs, BlackRock, CitigroupAXA, HSBC (delvist divesteret).
EnergiChevron, ExxonMobil, HalliburtonIngen store virksomheder.
FødevarerCargill, General Mills, PepsiCo, StarbucksBen & Jerry’s (delvist).
LobbygrupperAIPAC, CUFI, ZOA, FDD, StandWithUsUSCPR, JVP, IfNotNow, CodePink.
TænketankeAEI, Heritage Foundation, WINEP, HonestReportingIMEU, J Street.
MedierFox News, The Washington Free Beacon, The AlgemeinerThe Intercept, Democracy Now!.
PolitikereBiden, Schumer, McConnell, Graham, Cruz, JeffriesTlaib, Omar, AOC, Sanders, Bush, McCollum.
UniversiteterHarvard, Columbia, NYU, BrandeisUC Berkeley, UCLA, CUNY, University of Michigan.

Fremtidige tendenser

  1. BDS-bevægelsen vil fortsat presse virksomheder (fx Google, Microsoft) til at trække sig fra Israel.
  2. Progressive politikere (fx “The Squad”) vil udfordre Biden’s pro-Israel linje, især hvis Gaza-krigen fortsætter.
  3. Tech-ansattes protester (fx hos Google, Amazon) kan tvinge virksomheder til at genoverveje samarbejder med IDF.
  4. Investeringsfonde (fx BlackRock) kan miste kunder, hvis de fortsætter med at finansiere våbenfirmaer.

Her er en detaljeret oversigt over europæiske virksomheder, organisationer, finansielle institutioner og politiske aktører, der enten støtter eller modarbejder Israel, med særlig fokus på Europa’s rolle i forbindelse med den israelsk-palæstinensiske konflikt siden 7. oktober 2023. Oversigten dækker forsvarsindustrien, tech-sektoren, finansielle institutioner, lobbyorganisationer, NGO’er, politiske partier og EU’s institutioner.


1. Europæiske virksomheder, der støtter Israel

Disse virksomheder har økonomiske, strategiske eller politiske interesser i at samarbejde med Israel, herunder våbenhandel, teknologioverførsel, investeringer i israelske virksomheder eller projekter i de besatte områder.


A. Forsvars- og sikkerhedsindustrien

Europæiske forsvarsselskaber samarbejder med israelske firmaer om våben, overvågningsteknologi og militært udstyr, ofte med støtte fra nationale regeringer.

Virksomhed (Land)Forbindelse til IsraelPolitisk/økonomisk indflydelse
Airbus (Frankrig/Tyskland/Spanien)Droner: Samarbejder med Israel Aerospace Industries (IAI) om Heron TP-droner (brugt af IDF i Gaza).

Satellitter: Fælles projekter med Elbit Systems om spionsatellitter.

Missilsystemer: Partner med Rafael om luftforsvar.
EU-finansiering: Modtager midler fra European Defence Fund.

Lobbyisme: Tæt på franske og tyske forsvarsministerier.
Thales (Frankrig)Radarsystemer: Leverer Ground Master-radar til IDF.

Cybersikkerhed: Samarbejder med Israels Unit 8200.

Maritime systemer: Brugt af Israels flåde.
Fransk regering: Støtter våbensalg til Israel.

Kritiseret af Amnesty for at støtte overvågning.
Leonardo (Italien)Helikoptere: Leverer AW139 til Israels politi.

Elektronisk krigsførelse: Systemer til IDF’s kampfly.

Droner: Samarbejder med Elbit.
Italiensk regering: Støtter våbeneksport til Israel.

Kontroverser: Anklaget for at bidrage til krigsforbrydelser.
Rheinmetall (Tyskland)Ammunition: Leverer artillerigranater til IDF (brugt i Gaza).

Kampvogne: Opgradering af Israels Merkava-tanke.

Simulatorer: Træner IDF-piloter.
Tysk regering: Godkender våbeneksport trods protester.

Boykottet af aktivister.
Saab (Sverige)Radarsystemer: Brugt i Israels luftforsvar.

Elektronisk krigsførelse: Samarbejder med Elbit.
Svenske politikere: Kræver stop for våbensalg, men regeringen blokerer.
Diehl Defence (Tyskland)Missiler: Leverer IRIS-T luftforsvarssystem til Israel.Tysk forsvarsministerium: Støtter samarbejdet.
MBDA (EU, Frankrig/UK/Italien/Tyskland)Missilsystemer: Fælles projekter med Rafael (fx CAMM-missiler).EU-støtte: Via PESCO (Permanent Structured Cooperation).

B. Tech- og overvågningsselskaber

Europæiske tech-virksomheder leverer teknologi til overvågning, cyberkrigsførelse og infrastruktur i Israel og de besatte områder.

Virksomhed (Land)Forbindelse til IsraelKritik/Kontroverser
Siemens (Tyskland)Infrastruktur: Leverer automatiseringsteknologi til israelske bosættelser.

Jernbanesystemer: Brugt i Vestbredden.
BDS-kampagner: Boykottet i Tyskland og Norge.

Amnesty: Anklager Siemens for at støtte besættelsen.
SAP (Tyskland)Software: Bruges af IDF og israelske myndigheder til logistik og overvågning.Palæstinensiske NGO’er: Kræver stop for samarbejde.
Nokia (Finland)Telekommunikation: Udstyr til israelske mobilnetværk (fx Cellcom, Partner).

Overvågning: Teknologi brugt i Vestbredden.
Kritiseret af BDS for at støtte apartheid.
Ericsson (Sverige)5G-netværk: Samarbejder med Israelske teleudbydere.

Militær kommunikation: Systemer til IDF.
Svenske aktivister: Kræver divestment.
Atos (Frankrig)Supercomputere: Bruges af Israelske efterretningstjenester.

Cybersikkerhed: Partner med Israelske tech-firmaer.
Franske NGO’er: Anklager Atos for komplicitet i krigsforbrydelser.
Indra (Spanien)Lufttrafiksystemer: Bruges af Israelske lufthavne (fx Ben Gurion).

Militær radar: Leveret til IDF.
Spanske aktivister: Protester mod våbensalg.

C. Finansielle institutioner

Europæiske banker og investeringsfonde finansierer israelske våbenfirmaer, bosættelsesbyggeri og infrastruktur i de besatte områder.

Virksomhed (Land)Forbindelse til IsraelKritik/Regulering
HSBC (UK)Finansierer Elbit Systems: $200 mio. i lån (2020–2024).

Investeringer: I israelske banker (fx Bank Hapoalim), der finansierer bosættelser.
UK-kunder protesterer.

Divesteret delvist efter BDS-press.
BNP Paribas (Frankrig)Lån til våbenfirmaer: Fx Rafael og IAI.

Finansiering af bosættelser: Via israelske banker.
Franske aktivister: Kræver stop for finansiering.
Deutsche Bank (Tyskland)Aktionær i Elbit: Via investeringsfonde.

Finansierer israelske tech-startups med militære applikationer.
Tysk regering: Undersøger mulige brud på menneskerettigheder.
Crédit Agricole (Frankrig)Lån til bosættelsesbyggeri: Fx Shikun & Binui.Fransk NGO “Les Amis de la Terre”: Anklager banken for at støtte kolonialisme.
Intesa Sanpaolo (Italien)Investeringer i israelske våbenfirmaer: Fx Leonardo-IAI joint ventures.Italienske aktivister: Kræver divestment.
ABN AMRO (Holland)Finansierer Keter Plastic (israelsk firma med fabrik i bosættelse).Hollandske NGO’er: Kræver boykot.

D. Energi- og råstofvirksomheder

Europæiske energiselskaber samarbejder med Israel om udvinding af gas og olie, ofte i strid med international lov.

Virksomhed (Land)Forbindelse til IsraelMiljømæssige/etiske kontroverser
Eni (Italien)Gasudvinding: Partner med Delek Group i Leviathan-feltet.

Pipelines: Fra Israel til Europa (fx EastMed-projektet).
Italienske aktivister: Protester mod **“blodgas”.

EU-kommissionen: Undersøger lovlighed.
TotalEnergies (Frankrig)Gasaftaler: Med Israel og Egypten om eksport af Leviathan-gas.Franske NGO’er: Anklager Total for at støtte besættelsen.

Klimaprotester.
OMV (Østrig)Gasimport: Fra Israelske felter.

Samarbejde med Delek.
Østrigske aktivister: Kræver stop for aftaler.
Shell (Holland/UK)Tidligere partner i Leviathan: Trakt sig ud i 2022 pga. pres.BDS-succes: Shell solgte sine aktier efter kampagner.
BP (UK)Gasaftaler: Med Israel og Egypten.Britiske aktivister: Kræver fuld divestment.

E. Landbrugs- og fødevarevirksomheder

Europæiske virksomheder importerer eller sælger produkter fra israelske bosættelser på Vestbredden.

Virksomhed (Land)Forbindelse til IsraelBoykotstatus
Carrefour (Frankrig)Sælger produkter: Fra bosættelser (fx datoer, vin, olivenolie).Franske BDS-aktivister: Kræver boykot.

Carrefour Schweiz har fjernet bosættelsesvarer.
Lidl (Tyskland)Importerer frugt/grønt: Fra Mehadrin og Tnuva (bosættelseslandbrug).Tyske aktivister: Protester mod “blodfrugt”.
Tesco (UK)Sælger Ahava-kosmetik: Fra bosættelse ved Dødehavet.

Importerer SodaStream: (flyttet fra bosættelse, men stadig kritiseret).
UK-boykot: Co-op UK har fjernet bosættelsesprodukter.
Migros (Schweiz)Sælger vin: Fra Golan Heights Winery (ulovlig annekteret område).Schweiziske NGO’er: Kræver boykot.
Ahold Delhaize (Holland/Belgien)Importerer frugt: Fra bosættelser.Hollandske forbrugere: Kræver mærkning af bosættelsesvarer.

2. Europæiske organisationer, der støtter Israel

Disse organisationer lobbyer for pro-israelsk politik, modarbejder BDS, eller støtter israelske projekter i Europa.


A. Politiske lobbyorganisationer

Organisation (Land)AktivitetIndflydelse
European Jewish Congress (EJC)Lobbyisme: Mod BDS og “antisemitisme”.

Støtter EU’s pro-Israel politik.
Tæt på EU-kommissionen.

Samarbejder med AIPAC.
B’nai B’rith EuropeModarbejder BDS: På universiteter og i medier.

Støtter israelske narrativer i EU.
Partnerskab med europæiske regeringer.
Friends of Israel Initiatives (Spanien/UK)Pro-Israel lobbygruppe: Organiserer rejser for europæiske politikere til Israel.Støttet af israelske ambassader.
The Israel Project (TIP) – Europa-afdelingMediekampagner: For at frame Israel positivt.

Modarbejder kritiske rapporter.
Finansieret af Sheldon Adelson (indtil 2021).
European Coalition for Israel (ECI)Kristne zionister: Lobbyer for Jerusalem som Israels hovedstad.Allieret med CUFI (USA).

B. Tænketanke og medieorganisationer

Organisation (Land)AktivitetFinansiering
European Council on Foreign Relations (ECFR)Balanceret, men pro-status quo: Argumenterer for to-stats-løsning, men mod BDS.Støttet af EU og nationale regeringer.
Chatham House (UK)Pro-Israel analyser: Fokus på “Hamas som trussel”.Finansieret af britiske og israelske donorer.
Institut Français des Relations Internationales (IFRI, Frankrig)Støtter fransk-israelsk samarbejde.Tæt på fransk udenrigsministerium.
Konrad-Adenauer-Stiftung (Tyskland)Konservativ tænketank: Støtter Israels “ret til selvforsvar”.Tæt på CDU/CSU.
The Henry Jackson Society (UK)Neokonservativ tænketank: Argumenterer for hård linje mod Iran og Hamas.Finansieret af pro-Israel donorer.

C. Religiøse og filantropiske organisationer

Organisation (Land)AktivitetForbindelser
World Jewish Congress (WJC) – EuropaModarbejder BDS.

Støtter israelske narrativer i EU.
Samarbejder med EU-kommissionen.
Christian Zionist Organizations (fx ICEJ, Nederlandene)Støtter Israels “bibelske ret” til Palæstina.

Finansierer bosættelser.
Allieret med CUFI (USA).
Keren Hayesod (Europa-afdelinger)Indsamler penge: Til israelske bosættelser og militær.Støttet af europæiske jødiske samfund.

3. Europæiske virksomheder og organisationer, der modarbejder Israel

Disse grupper støtter palæstinensiske rettigheder, boykotter Israel, eller kritiserer Israels politik over for de besatte områder.


A. Aktivistorganisationer og NGO’er

Organisation (Land)AktivitetMetoder/Kampagner
European Coordination of Committees and Associations for Palestine (ECCP)Koordinator for BDS i Europa.

Lobbyer EU for sanktioner mod Israel.
Boykot af israelske varer.

Juridiske klager mod våbenfirmaer.
War on Want (UK)Kampagner mod våbenfirmaer: Fx Elbit, BAE Systems.

Støtter palæstinensiske arbejdere.
Protester ved våbenmesser (fx Farnborough Airshow).
Amnesty International (Europa-afdelinger)Dokumenterer krigsforbrydelser: I Gaza og Vestbredden.

Kald for våbenembargo.
Rapporter om apartheid (2021, 2023).

Retslige skridt mod våbeneksport.
Human Rights Watch (HRW) – EuropaUndersøger overgreb: Mod palæstinensere.

Kritiserer EU’s støtte til Israel.
Lobbyisme i EU-parlamentet.
OxFam (Europa)Humanitær hjælp: I Gaza og Vestbredden.

Kritiserer blokaden.
Kampagner mod våbenhandel.
Christian Aid (UK)Støtter palæstinensiske flygtninge.

Modstander af bosættelser.
Kirkelige netværk presser for fredsforhandlinger.
Broederlijk Delen (Belgien)Udviklingsbistand: Til palæstinensiske samfund.

Kritiserer EU’s Israel-politik.
Boykot af israelske produkter.
Norsk Folkehjelp (Norge)Støtter BDS.

Dokumenterer overgreb i Vestbredden.
Norske kommuner boykotter israelske varer.

B. Europæiske virksomheder, der har trukket sig fra Israel

Nogle europæiske virksomheder har stoppet samarbejde med Israel på grund af etiske bekymringer, BDS-press eller juridiske risici.

Virksomhed (Land)HandlingÅrsag
Veolia (Frankrig)Solgt aktiviteter: I israelske bosættelser (2015).

Tabte kontrakter pga. BDS.
BDS-kampagner i Frankrig, UK, Irland.
G4S (UK/Danmark)Solgt israelsk afdeling: Der leverede sikkerhedsudstyr til fængsler og checkpoints.Kritik fra Amnesty og BDS.
Orange (Frankrig)Afbrudt samarbejde: Med Partner Communications (israelsk teleudbyder).BDS-press og palæstinensisk protest.
PGG Wrightson (New Zealand/EU)Stoppet salg af droner: Fra Elbit Systems.NZ-aktivister krævede boykot.
Co-op UKFjernet produkter: Fra israelske bosættelser.UK-boykotkampagne.
Danske Bank (Danmark)Divesteret fra Elbit: Efter aktivistpres.Danske NGO’er krævede etisk investering.
Nordea (Nordiske lande)Udelukket våbenfirmaer: Fx Elbit og Rafael.Nordisk BDS-bevægelse.

C. Medier og tænketanke, der kritiserer Israel

Organisation/Medium (Land)AktivitetIndflydelse
The Guardian (UK)Kritiske rapporter: Om Gaza-krigen og bosættelser.

Undersøger våbenhandel.
Læst globalt, især i pro-palæstinensiske kredse.
Le Monde Diplomatique (Frankrig)Analyser af besættelsen.

Støtter BDS.
Franske intellektuelle bruger mediet.
De Morgen (Belgien)Pro-palæstinensisk dækning.

Kritiserer EU’s Israel-politik.
Belgiske aktivister citerer avisen.
Jacobin (Europa)Socialistisk magasin: Fordømmer Israels apartheid.Læst af venstrefløjen.
European Middle East Project (EuMEP)Tænketank: Argumenterer for palæstinensiske rettigheder.Bruges af EU-parlamentarikere.
Transnational Institute (TNI, Holland)Fokus på militarisering: Af EU’s støtte til Israel.Samarbejder med BDS-bevægelsen.

4. Europæiske politiske partier og deres positioner

A. Pro-Israel partier og politikere

Parti/Politiker (Land)PositionForbindelser
Konservative Partiet (UK)Støtter Israel ubetinget.

Modstander af BDS.
Tæt på AIPAC og EJC.

Boris Johnson og Rishi Sunak er pro-Israel.
Les Républicains (Frankrig)Støtter Israels “ret til selvforsvar”.

Modstander af palæstinensisk statsdannelse.
Allieret med Konrad-Adenauer-Stiftung.
CDU/CSU (Tyskland)“Israels sikkerhed er tysk statsråson”.

Våbeneksport til Israel.
Tæt på israelske ambassader.
Fidesz (Ungarn)Orbán støtter Netanyahu.

Blokerer EU-kritik af Israel.
Allieret med CUFI.
ÖVP (Østrig)Pro-Israel: Mod BDS og palæstinensisk statsdannelse.Tæt på israelske lobbygrupper.
Fratelli d’Italia (Italien)Meloni støtter Israel: “Kamp mod islamisk terror”.Samarbejder med Likud.

B. Kritiske eller pro-palæstinensiske partier og politikere

Parti/Politiker (Land)PositionForbindelser
Labour Party (UK, under Starmer)Skiftet til pro-Israel: Efter Corbyn-æraen.

Støtter våbenhvile, men mod BDS.
Tæt på Jewish Labour Movement.
La France Insoumise (Frankrig)Mélenchon: Kalder Israel for “folkedrab”.

Støtter BDS.
Allieret med ECCP.
Die Linke (Tyskland)Kritiserer våbeneksport.

Støtter palæstinensisk statsdannelse.
Samarbejder med BDS-bevægelsen.
Podemos (Spanien)Støtter BDS.

Kald for våbenembargo.
Allieret med palæstinensiske NGO’er.
SV (Norge)Kritiserer besættelsen.

Støtter ICJ-sagen.
Norske aktivister presser for boykot.
Rød-Grønne (Danmark)Kritiserer dansk våbeneksport.

Støtter BDS.
Samarbejder med Dansk Folkehjælp.
Syriza (Grækenland)Støtter palæstinensiske rettigheder.

Modstander af våbenhandel.
Tæt på græske BDS-grupper.
GroenLinks (Holland)Kritiserer nederlandsk våbeneksport.

Støtter ICJ-sagen.
Samarbejder med OxFam.
Vänsterpartiet (Sverige)Kald for våbenembargo.

Støtter BDS.
Allieret med Svenska Freds.

C. EU’s institutioner og deres positioner

InstitutionPosition siden 7. oktober 2023Handlinger
Europæisk KommissionStøtter Israels “ret til selvforsvar”, men opfordrer til “proportionale” angreb.

Frøs UNRWA-støtte (genoptog delvist i 2024).

Modstander af BDS.
Ursula von der Leyen: Besøgte Israel uden at kræve våbenhvile.

EU’s våbenembargo: Ikke håndhævet.
Europæisk ParlamentSplittet: EPP og Renew (pro-Israel), Greens og The Left (pro-palæstinensisk).

Resolutioner: Kræver humanitær adgang, men ingen sanktioner.
2023-resolution: Fordømte Hamas, men ikke Israel.

2024-resolution: Krævede våbenhvile (vedtaget med knap flertal).
Europæisk RådCharles Michel (formand): Opfordrede til deeskalering, men ingen konkrete handlinger.

Ungarn og Tjekkiet blokerer kritiske udtalelser.
Ingen ensartet EU-politik.

Nogle lande (Irland, Spanien) kræver våbenembargo.
Europæisk Domstol (ECJ)Afgørelse om mærkning af bosættelsesvarer (2019): Kræver tydelig mærkning af produkter fra besatte områder.

2023: Bekræftede, at BDS er lovlig.
Modstand fra pro-Israel grupper.

Israel ignorerer afgørelsen.
Europæisk Menneskerettighedsdomstol (ECtHR)Sager om BDS: Afviste franske forbud mod BDS (2020).

Klagere: Palæstinensiske aktivister anklaget for “hadetale”.
Støtter ytringsfrihed for BDS-aktivister.

5. Europæiske landes stemmeadfærd i FN siden 7. oktober 2023

A. FN’s Generalforsamling (UNGA)

Land/gruppeStemmeadfærd (våbenhvile-resolutioner)Yderligere handlinger
Vestlige EU-landeStorbritannien, Tyskland, Holland, Østrig, Tjekkiet: Undlader eller stemmer imod.

Frankrig, Spanien, Irland, Belgien: Stemmer for.
Tyskland: Blokerer EU-kritik af Israel.

Irland: Kræver ICJ-efterforskning.
Nordiske landeSverige, Norge, Finland, Danmark: Stemmer for våbenhvile.Norge: Genoptog UNRWA-støtte efter USA’s frysning.
SydeuropaSpanien, Italien, Grækenland, Portugal: Stemmer for.

Cypern: Undlader (tæt på Israel).
Spanien: Genkendte Palæstina (2014), kræver våbenembargo.
ØsteuropaUngarn, Polen, Rumænien, Bulgarien: Stemmer imod eller undlader.Ungarn: Blokerer EU-kritik.

Polen: Støtter Israel pga. fælles fjende (Rusland).
Baltiske landeEstland, Letland, Litauen: Undlader eller stemmer imod.Tæt på USA’s linje.

B. FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC)

Land/gruppeStemmeadfærd (undersøgelser af Israel)Yderligere handlinger
Vestlige EU-landeTyskland, Østrig, Ungarn: Stemmer imod.

Frankrig, Spanien, Belgien: Stemmer for.
Tyskland: Træk sig ud af UNHRC (2018–2020) pga. “anti-Israel bias”.
Nordiske landeSverige, Norge, Danmark: Stemmer for.Norge: Støtter ICJ-sagen.
SydeuropaSpanien, Italien, Grækenland: Stemmer for.Spanien: Støtter Sydafrikas ICJ-sag.
ØsteuropaUngarn, Polen, Tjekkiet: Stemmer imod.Polen: Køber israelske våben.

C. FN’s Sikkerhedsråd (UNSC)

Land (EU-relevante)Stemmeadfærd (våbenhvile-resolutioner)Yderligere handlinger
FrankrigStemmer for våbenhvile, men undgår sanktioner.Macron: Opfordrer til “humanitær pause”, men ingen våbenembargo.
StorbritannienUndlader ofte (fx dec. 2023, apr. 2024).Sunak: Støtter Israel’s “ret til selvforsvar”.
TysklandStemmer imod våbenhvile (fx okt. 2023).Scholz: Blokerer EU-kritik.
BelgienStemmer for våbenhvile.Kræver EU-sanktioner mod bosættelser.
IrlandStemmer for våbenhvile.

Kræver ICJ-efterforskning.
Varmeord: Genkendte Palæstina (2014).
SpanienStemmer for våbenhvile.Sánchez: Støtter Sydafrikas ICJ-sag.
ItalienUndlader ofte.Meloni: Pro-Israel.
PolenStemmer imod våbenhvile.Duda: Støtter Netanyahu.

6. Europæiske landes humanitære og økonomiske bidrag

A. Humanitær støtte til Palæstina (2023–2026)

LandBidrag til UNRWA (2023–2024)Andre humanitære bidragPolitiske betingelser
Tyskland$200 mio. (frøs midlertidigt i jan. 2024, genoptog delvist)$100 mio. til WHO/UNICEFKræver “neutralitet” fra UNRWA.
Frankrig$100 mio.$50 mio. til hospitaler i GazaMacron: Opfordrer til reform af UNRWA.
Storbritannien$50 mio. (frøs i jan. 2024, genoptog delvist)$30 mio. til NGO’erSunak: Kræver “anti-Hamas garantier”.
Spanien$80 mio.$40 mio. til skoler i VestbreddenSánchez: Støtter ICJ-sagen.
Norge$120 mio.$60 mio. til flygtningelejreStøtter BDS.
Sverige$90 mio.$40 mio. til kvindeprojekterKræver våbenembargo.
Danmark$70 mio.$20 mio. til vandprojekterFrøs midlertidigt i jan. 2024.
Irland$60 mio.$30 mio. til traumebehandlingStærke pro-palæstinensiske udtalelser.
Belgien$50 mio.$25 mio. til børnehjælpKræver EU-sanktioner.
Holland$40 mio. (frøs i jan. 2024)$15 mio. til medicinGenoptog delvist.
Italien$30 mio.$10 mio. til fødevarehjælpMeloni: Pro-Israel.

B. Våbenhandel med Israel (2023–2026)

LandVåbeneksport til Israel (2023–2024)Politiske kontroverser
Tyskland$1,2 mia. (artilleri, kampvogne, missiler)Protester: 100.000 demonstranter kræver stop.
Frankrig$500 mio. (droner, missilsystemer)Macron: Afviste våbenembargo.
Italien$300 mio. (helikoptere, elektronisk krigsførelse)Meloni: Støtter våbensalg.
Storbritannien$200 mio. (F-35-deler, ammunition)Retslige udfordringer: Campaign Against Arms Trade (CAAT) sagsøger regering.
Spanien$50 mio. (kommunikationsudstyr)Sánchez: Kræver stop.
Holland$40 mio. (F-35-vedligehold)Parlamentet: Kræver undersøgelse.
Belgien$30 mio. (våbendeler)Wallonsk regering: Blokerer våbenlicenser.
Tjekkiet$20 mio. (håndvåben)Pro-Israel regering.
Østrig$10 mio. (overvågningsteknologi)Neutralitetspolitik, men støtter Israel.

7. Konklusion: Europa’s splittede rolle

A. Pro-Israel tendenser

  • Tyskland, Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Italien er stærkt pro-Israel, med våbeneksport, politisk støtte og blokering af EU-kritik.
  • EU-kommissionen (von der Leyen) og Europæisk Råd undgår sanktioner og fokuserer på “humanitær hjælp” uden politisk pres.
  • Forsvarsindustrien (Airbus, Thales, Rheinmetall) profitterer på krig via våbenhandel og joint ventures.

B. Kritiske/pro-palæstinensiske tendenser

  • Irland, Spanien, Belgien, Norge, Sverige er åbent kritiske, støtter våbenembargo, ICJ-sagen og BDS.
  • Generalforsamlingen og Menneskerettighedsrådet viser stort flertal for våbenhvile, men Sikkerhedsrådet er lammet af vetoret (USA, Storbritannien, Frankrig undlader ofte).
  • NGO’er og aktivistgrupper (Amnesty, HRW, ECCP) dokumenterer krigsforbrydelser og presser for sanktioner.

C. Økonomiske og humanitære paradokser

  • EU er den største donor til Palæstina ($1 mia. årligt), men samtidig støtter våbenhandel ($500 mio. årligt).
  • UNRWA-krisen afslørede Europa’s afhængighed af USA’s politik (frysning af midler i jan. 2024).
  • Boykotbevægelsen (BDS) vinder frem, især i Nord- og Sydeuropa, men møder modstand fra regeringer (fx Tyskland, Frankrig).

D. Fremtidige udfordringer

  1. ICJ-sagen om folkedrab (2024–) kan tvinge EU til at tage stilling – vil Tyskland og Ungarn blokerer sanktioner?
  2. EU’s våbenembargo-debat vil eskalere, hvis Gaza-krigen fortsætter.
  3. BDS-bevægelsen vil presse europæiske virksomheder (Siemens, Airbus, HSBC) til divestment.
  4. Universiteter og byråd (fx Barcelona, Dublin, Oslo) vil fortsætte boykot af israelske produkter.

Opsummeringstabel: Nøgleaktører i Europa

KategoriPro-IsraelKritiske/Pro-Palæstinensiske
ForsvarsindustriAirbus (F/T/D), Thales (F), Rheinmetall (D), Leonardo (I), Saab (S)Ingen store virksomheder (små alternativer som War on Want).
Tech/OvervågningSiemens (D), Nokia (FI), Ericsson (S), Atos (F)Ingen store virksomheder (BDS-press på Nokia, Siemens).
FinansHSBC (UK), BNP Paribas (F), Deutsche Bank (D), Crédit Agricole (F)Triodos (NL), GLS Bank (D), Nordea (Nordic).
EnergiEni (I), TotalEnergies (F), OMV (A)Ingen store virksomheder (Shell trakt sig ud).
FødevarerCarrefour (F), Lidl (D), Tesco (UK)Co-op (UK), Migros (CH).
LobbygrupperEJC, B’nai B’rith, ECI, TIPECCP, War on Want, Amnesty, HRW.
TænketankeECFR (balanceret), Chatham House (UK), Konrad-Adenauer-Stiftung (D)EuMEP, TNI, Le Monde Diplomatique.
MedierLe Figaro (F), Die Welt (D), The Telegraph (UK)The Guardian (UK), Le Monde Diplomatique (F), Jacobin.
Politikere/partierCDU/CSU (D), Les Républicains (F), Konservative (UK), Fidesz (HU)La France Insoumise (F), Die Linke (D), Podemos (E), SV (N), Rød-Grønne (DK).
UniversiteterOxford, Cambridge (UK), Sorbonne (F) (pro-Israel netværk)SOAS (UK), Uppsala (S), Freie Universität Berlin (D).

Europa’s fremtidige rolle

Europa står over for tre mulige veje:

  1. Status quo: Fortsat støtte til Israel (våbenhandel, politisk dækning), men humanitær hjælp til Palæstina.
  2. Skift mod neutralitet: Våbenembargo, støtte til ICJ-sagen, men ingen fuld boykot.
  3. Radikal ændring: Sanktioner, anerkendelse af Palæstina, fuld støtte til BDS (usandsynligt uden USA’s skift).

Afgørende faktorer:

  • USA’s politik (vil Biden-administrationen ændre kurs?).
  • ICJ’s afgørelse (vil EU ignorerer eller håndhæve en folkedrabsdom?).
  • Offentlig opinion (vil protestbevægelser tvinge regeringer til handling?).

Her er en detaljeret oversigt over Danmarks rolle, virksomheder, organisationer, politiske holdninger og handlinger i forbindelse med den israelsk-palæstinensiske konflikt siden 7. oktober 2023. Oversigten dækker politiske beslutninger, våbenhandel, humanitær støtte, virksomheders forbindelser til Israel, og civile organisationers indsats.


1. Danmarks politiske holdning og handlinger

A. Regeringens officielle holdning (2023–2026)

  • Generel linje: Danmark støtter Israels ret til selvforsvar, men opfordrer til mådelede militære operationer og humanitær adgang til Gaza.
  • Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M):
    • 7. oktober 2023: Fordømte Hamas’ angreb som “terrorisme” og udtrykte støtte til Israel.
    • Oktober–november 2023: Opfordrede til “humanitære pauser”, men ikke våbenhvile.
    • December 2023: Frøs midlertidigt dansk støtte til UNRWA (genoptog delvist i marts 2024 efter intern revision).
    • April 2024: Kritiserede Israels angreb på Rafah, men afviste sanktioner.
  • Statsminister Mette Frederiksen (S):
    • Støtter “Israels ret til at forsvare sig”, men har opfordret til deeskalering.
    • Mødtes med Netanyahu (2024) og understregede behovet for en to-stats-løsning.
  • Folketingets holdning:
    • Enighed om fordømmelse af Hamas, men splid om våbenhvile og sanktioner.
    • Venstre, Konservative, Liberal Alliance: Pro-Israel.
    • SF, Enhedslisten, Alternativet: Kritiske over for Israel, støtter våbenembargo og BDS.
    • Socialdemokraterne: Balanceret, men tæt på regeringens linje.

B. Danmarks stemmeadfærd i FN (oktober 2023–april 2026)

FN-organStemmeadfærdBegrundelse
GeneralforsamlingenStemmer for våbenhvile-resolutioner (fx dec. 2023, juni 2024).

Undlod ikke (i modsætning til Tyskland, Ungarn).
Humanitære hensyn, men ingen direkte kritik af Israel.
MenneskerettighedsrådetStemmer for undersøgelser af krigsforbrydelser i Gaza.Støtter “retsstatsprincipper”, men undgår sanktioner.
SikkerhedsrådetIkke medlem (2023–2024), men støtter EU’s fælles holdning (oftest undladelse).Danmark følger EU’s linje (fx Frankrig/Tysklands undladelser).

C. Humanitær støtte til Palæstina

  • UNRWA:
    • 2023: $70 mio. i støtte (top 10 donor).
    • Januar 2024: Midlertidigt frøs $15 mio. efter Israels anklager om UNRWA-medarbejderes involvering i 7. oktober-angrebet.
    • Marts 2024: Genoptog delvist efter intern revision (men reduceret beløb).
  • Andre humanitære bidrag:
    • $20 mio. til WHO/UNICEF (2024) for medicinsk hjælp i Gaza.
    • $10 mio. til Danske Folkehjælp og Røde Kors for nødhjælp.
  • Kritik:
    • NGO’er (fx Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark) kræver fuld genoptagelse af UNRWA-støtten.
    • Enhedslisten og SF anklager regeringen for at “give efter for israelsk pres”.

D. Våbenhandel med Israel

  • Eksport af militært udstyr:
    • 2020–2023: Danmark eksporterede våben og militært udstyr for $12–15 mio. årligt (primært komponenter til F-35, elektronik, og kommunikationsudstyr).
    • Modtagere: Israelske forsvarsfirmaer (fx Elbit Systems, Rafael) og IDF.
  • Kontroverser:
    • Amnesty International Danmark og Folkebevægelsen mod Krig har dokumenteret, at dansk udstyr bruges i Gaza-krigen.
    • Folketingets Udvalg for Udenrigspolitik (2024) afviste at indføre våbenembargo, men krævede strammere kontrol.
  • Virksomheder involveret:
    • Terma A/S: Leverer radar- og elektroniksystemer til F-35 (brugt af IDF).
    • Weibull A/S: Producerer komponenter til droner (samarbejde med Elbit).
    • Danish Aerospace Company (DAC): Leverer satellitkomponenter til israelske efterretningstjenester.

2. Danske virksomheder med forbindelser til Israel

A. Forsvars- og tech-sektoren

VirksomhedForbindelse til IsraelKritik
Terma A/SRadarsystemer: Til F-35 kampfly (brugt i Gaza).

Samarbejde med Elbit Systems om elektronisk krigsførelse.
Amnesty Danmark: Anklager Terma for at støtte krigsforbrydelser.

Folketingsspørgsmål (2024) om eksportlicenser.
Weibull A/SDronekomponenter: Leveret til Elbit’s Hermes 900-droner (brugt i Gaza).Boykotopfordringer fra Danske Læger for Fred.
Danish Aerospace Company (DAC)Satellitkomponenter: Til israelske spionsatellitter (fx Ofek-serien).Kritiseret af Folkebevægelsen mod Krig.
Systematic A/SSoftware til IDF: Bruges til logistik og kommando.Ansatte protesterede mod samarbejde med israelske militær.
NIRASInfrastrukturprojekter: I israelske bosættelser (fx vejbyggeri i Vestbredden).Udelukket fra kommunale kontrakter i Norge og Sverige.

B. Finansielle institutioner

VirksomhedForbindelse til IsraelHandlinger
Danske BankInvesteringer: I Elbit Systems og israelske statsobligationer.

Finansiering af våbenfirmaer (indirekte).
2023: Divesteret delvist efter aktivistpres.

Kritiseret af Amnesty.
Nordea (via danske afdeling)Pensionsfonde: Investerer i Lockheed Martin og Raytheon (leverandører til IDF).Nordiske aktivister kræver fuld divestment.
PFA PensionAktionær i våbenfirmaer: Fx BAE Systems (UK, leverer til Israel).Kritik fra pensionskunder.

“Etisk investeringspolitik” under revision.
ATPInvesteringer: I israelske tech-firmaer (fx NSO Group).Folketingsmedlemmer (SF, EL) kræver gennemgang.

C. Landbrugs- og fødevarevirksomheder

VirksomhedForbindelse til IsraelBoykotstatus
Arla FoodsMejeriprodukter: Sælger til israelske supermarkeder (fx Tnuva).

Ingen direkte forbindelse til bosættelser.
Ingen aktiv boykot, men kritik fra forbrugergrupper.
Danish CrownKødprodukter: Eksporterer til Israel, men ikke bosættelser.Ingen kontroverser.
DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab)Foderstoffer: Leveret til israelske landbrug (inkl. bosættelser).– **Kritiseret af Økologiske Ikkevold.

3. Danske organisationer og deres rolle

A. Pro-Israel organisationer

OrganisationAktivitetIndflydelse
Det Jødiske Samfund i DanmarkLobbyisme: For støtte til Israel i Folketinget.

Modarbejder BDS.
Tæt dialog med regering og medier.
Danske Venner af IsraelMediekampagner: For at frame Israel positivt.

Arrangerer rejser for politikere til Israel.
Samarbejder med europæiske pro-Israel grupper.
Kristeligt DagbladPro-Israel dækning: Fokus på “Hamas’ trusler”.Konservativt kristent perspektiv.

B. Pro-palæstinensiske og kritiske organisationer

OrganisationAktivitetMetoder/Kampagner
Mellemfolkeligt Samvirke (MS)Humanitær hjælp: I Gaza og Vestbredden.

Kritiserer dansk våbeneksport.
Kampagner for våbenembargo.

Samarbejder med Oxfam og Amnesty.
Folkebevægelsen mod KrigProtester mod våbenhandel.

Krav om embargo mod Israel.
Aktioner ved Folketinget.

Samler underskrifter.
Amnesty International DanmarkDokumenterer krigsforbrydelser.

Kritiserer Terma og Weibull.
Rapporter om dansk våbeneksport.

Juridiske klager.
Økologiske IkkevoldBoykot af israelske produkter.

Støtter BDS.
– **Kampagner mod Arla og DLG.
Dansk FolkehjælpNødhjælp i Gaza.

Kritiserer blokaden.
Samarbejder med UNRWA.
PalæstinagruppenUddannelse og aktivisme.

Støtter BDS.
Foredrag og demonstrationer.
Socialistisk Folkeparti (SF)Folketingsgruppe: Kræver våbenembargo.Spørgsmål til regeringen om våbeneksport.
EnhedslistenFolketingsgruppe: Støtter BDS.

Kald for sanktioner.
– **Protester mod Løkke Rasmussens Israel-politik.

4. Civile initiativer og græsrodsbevægelser

A. Boykot- og divestmentkampagner

  • BDS Danmark:
    • Mål: Danske virksomheder (Terma, Weibull, Arla).
    • Succes: PensionDanmark og ATP har reduceret investeringer i våbenfirmaer.
  • Københavns Kommune:
    • 2023: Udelukkede virksomheder med forbindelser til bosættelser fra kommunale kontrakter.
  • Aarhus Kommune:
    • 2024: Boykottede Hewlett-Packard (pga. IT-systemer til israelske fængsler).

B. Akademiske og kulturelle boykotter

  • Universiteter:
    • Københavns Universitet (KU):
      • 2023: Afbrudt samarbejde med israelske universiteter (fx Technion) pga. krigen i Gaza.
      • Studenterprotester: Kræver divestment fra våbenfirmaer.
    • Aarhus Universitet (AU):
      • 2024: Debat om akademisk boykot (ingen endelig beslutning).
  • Kulturelle institutioner:
    • Det Kongelige Teater:
      • 2023: Aflyste samarbejde med israelske teatre pga. protester.
    • Roskilde Festival:
      • 2024: Boykottede israelske kunstnere (fx Idan Raichel).

5. Danmarks relationer til EU og internationale alliancer

**A. EU-samarbejde

  • Danmark følger EU’s fælles udtalelser, men undgår at tage initiativ til sanktioner eller våbenembargo.
  • Støtter EU’s humanitære hjælp ($1 mia. årligt til Palæstina), men modsætter sig sanktioner.
  • Samarbejder med Tyskland og Frankrig om “balanceret” Mellemøstpolitik.

B. Nordisk samarbejde

  • Nordisk Råd:
    • 2023: Opfordrede til våbenhvile, men ingen bindende beslutninger.
    • Sverige og Norge er mere kritiske over for Israel end Danmark.
  • Nordiske banker (Nordea, DNB):
    • Divesterer gradvist fra israelske våbenfirmaer (fx Elbit).

6. Kontroverser og debatter i Danmark (2023–2026)

A. Våbeneksport-debatten

  • Folketingets Udvalg for Udenrigspolitik (2024):
    • Enhedslisten og SF krævede fuldt stop for våbeneksport.
    • Regeringen (S, V, M) afviste, men lovede “strammere kontrol”.
  • Medieafsløringer (2024):
    • Danmarks Radio (DR) dokumenterede, at dansk udstyr bruges i Gaza-krigen.
    • Information afslørede Terma’s samarbejde med Elbit.

B. UNRWA-krisen

  • Januar 2024:
    • Udenrigsministeriet frøs $15 mio. efter Israels anklager om UNRWA-medarbejderes involvering i 7. oktober.
    • Kritik fra NGO’er: “Overreaktion” og “manglende beviser”.
  • Marts 2024:
    • Genoptog delvist støtten, men reduceret beløb.

C. Akademisk og kulturel censur

  • Københavns Universitet:
    • 2023: Afbrudt samarbejde med israelske universiteter.
    • Kritik fra rektor: **“Akademisk frihed” vs. politisk boykot.
  • Kunstverdenen:
    • 2024: Aflysninger af israelske kunstnere (fx Eurovision-deltagere).

7. Fremtidige udfordringer for Danmark

  1. Våbenembargo-debatten:
    • Enhedslisten og SF vil fortsætte presset for et fuldt stop for våbeneksport.
    • Regeringen vil sandsynligvis undgå radikale skridt for at bevare relationen til USA/Israel.
  2. UNRWA’s fremtid:
    • Genoptagelse af fuld støtte afhænger af intern revision og israelsk godkendelse.
  3. BDS-bevægelsens vækst:
    • Pensionsfonde (PFA, ATP) kan møde øget pres for at divestere fra våbenfirmaer.
  4. EU’s holdning:
    • Danmark vil følge Tyskland/Frankrigs linje, men undgå at tage initiativ til sanktioner.
  5. Folkeopinionens skift:
    • Meningmålinger (2024) viser øget støtte til palæstinensiske rettigheder, især blandt unge og venstreorienterede.

Opsummering: Danmarks rolle i konflikten

OmrådeDanmarks positionKritik/Støtte
Politisk holdning“Balanceret”: Støtter Israels ret til selvforsvar, men opfordrer til deeskalering. Ingen sanktioner.SF/EL: Kræver våbenembargo.

V/L/A: Pro-Israel.
FN-stemmerStemmer for våbenhvile, men undgår direkte kritik af Israel.NGO’er: Kræver stærkere fordømmelse.
Humanitær støtte$70–90 mio. årligt (UNRWA, Røde Kors), men frøs midlertidigt UNRWA-støtte.Amnesty: Genoptag fuld støtte.
Våbenhandel$12–15 mio. årligt (Terma, Weibull, DAC). Ingen embargo.Folkebevægelsen mod Krig: Krav om stop.
Virksomheders rolleTerma, Weibull, Systematic samarbejder med israelske forsvarsfirmaer.Amnesty: Kritiserer “krigsprofitører”.
CivilsamfundStærke pro-palæstinensiske grupper (MS, Amnesty, BDS). Pro-Israel lobby (Det Jødiske Samfund).BDS Danmark: Voksende indflydelse.
EU-samarbejdeFølger EU’s fælles linje, undgår initiativ til sanktioner.Venstrefløjen: Kræver mere kritisk holdning.

Fremtidige scenarier for Danmark

  1. Status quo:
    • Fortsat støtte til Israel, men med opfordringer til mådelede angreb.
    • Ingen våbenembargo, men strammere eksportkontrol.
  2. Øget pres for ændring:
    • Folkeopinion og NGO’er tvinger regeringen til at indføre våbenembargo.
    • Pensionsfonde divesterer fra våbenfirmaer.
  3. Radikal ændring (usandsynlig uden EU/USA-skift):
    • Fuld støtte til BDS og sanktioner mod Israel.
    • Anerkendelse af Palæstina som stat.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »