Et kampdigt om Amerikas svigt
De synger “landet frit, hjem for de modige”
mens friheden er en statue, kold og gold
De synger “Gud velsigne Amerika, land som jeg har kær”
mens verden skælver under magten, tung og svær
Vi har hørt det tusind gange, den evige sang
Om frihed der vajer som et stjernespraglet fang
Men flaget der smælder i den giftige vind
Er symbol på et land med en kløft i sit sind
I fængsler, i flæng, i rekordernes tal
Bag mure og tremmer, i skyggernes dal
Der sidder de, brune og sorte og hvide
Mens frihedsgudinden ser til uden at skride
I kaldte jer tilflugt for undertryktes flok
Men glemte at holde jer selv i et vågent og ærligt blik
For hvad nytter det at flygte over hav
Når I eksporterer jeres krige, jeres krav?
I taler om frihed som en gave, I gav
Men frihed var vores, før I stjal den og skrev
Jeres navn på hvert åg, på hver lænke, hvert gevær
Og kalder det “frihed” – et tomt og hult begær
Hvor længe skal verden betale jeres gæld?
Hvor længe skal I lege frelser, ophøjet og svælget i magt?
I smykker jer med ord, I ikke forstår
Med løfter, I knækker, år efter år
“Det er her, vi bor” – ja, men på hvis bekostning?
“Det er vores land” – men hvem betaler prisen i blod og i skrig?
Verden er træt af jeres hellige krig
Træt af at bede om nåde og mig
Tag kniven, skær rebet, gør jer selv fri
Fra jeres eget selvbedrag, jeres tyranni
For sand frihed findes kun dér, hvor I ser
At jeres frihed må hvile på retfærdigheds besværgelser
Vågn op, Amerika, mens tiden er nu
Fjern masken, se sandheden, bøj jer i støvet
For flaget må vaje for alle, ej få
Og stjernerne lyse for dem, der kan nå
Gør ende på løgnen, gør ende på svigt
Gør verden til noget, I selv kan være stolt af og rigt
For frihed er ikke en statue at skue
Men noget, I alle må turde at bygge og grundfæste
Og når I så spørger, om flaget kan vaje
Over land af frihed og alt hvad I ejer
Da svarer vi: Kun når I gør det til sandhed
For alle, for evigt – i handling, ej i taler
0 Kommentarer