I universets tavse mørke
driver galakser som langsomme tanker,
mens i kroppen
løber blodet som hviskende strømme.
Stjerner fødes i eksplosioner af lys,
som impulser i et kredsløb af liv,
og et sted dér
brydes en kæde, næsten usynligt—
en faktor dæmpes, en reaktion standses.
I rummet kolliderer støv og tyngde,
former kloder af tilfældig orden,
mens i åren
søger celler hinanden,
klar til at bygge—eller blokere.
Et lægemiddel falder ind i systemet
som en stille komet,
ikke for at stoppe alt,
men for at ændre balancen
mellem kaos og kontrol.
Universet udvider sig stadig,
som kredsløb der aldrig hviler,
og i det samme øjeblik
vælger kroppen
ikke at størkne.
Mellem stjerner og blodbaner
findes den samme lov:
at for meget kraft skaber ødelæggelse,
og for lidt—opløsning.
Så noget må justere rytmen,
næsten usynligt,
som en dæmpet stjerne
eller et hæmmet enzym,
der holder mørket og livet
i bevægelse.
0 Kommentarer