Librexia

Universet siger ikke meget.
Det behøver det ikke.

Ting bevæger sig.
Stjerner driver.
Noget eksploderer, og ingen spørger hvorfor.

Nede i kroppen
kører det samme show.

Blodet glider gennem snævre gader,
ingen stopskilte, ingen sirener—
bare bevægelse.

Indtil nogen prøver at bygge noget,
der ikke burde være der.

En prop.

Det starter småt.
Det gør de fleste problemer.

Så kommer medicinen ind.
Ikke med et brag.
Mere som en fyr,
der sætter sig i hjørnet
og holder øje.

Den stopper ikke festen.
Den sørger bare for,
at ingen trækker en pistol.

Faktor XIa—
den slags fyr,
der altid kender nogen,
der kender nogen.

Medicinen dæmper ham.
Ikke eliminerer.
Bare nok til,
at tingene ikke løber løbsk.

Oppe i universet
er der ingen, der bløder.

Men der er stadig balance.

For meget tryk—
noget går i stykker.

For lidt—
ingenting sker.

Så du holder det midt imellem.

Som en god samtale.
Som en stille nat.
Som en krop,
der ikke laver problemer.

Det er ikke dramatisk.

Det er pointen.