I sidder ikke i klasselokalerne,
når beslutningerne bliver taget.
I sidder ikke og tænker på eksamener,
mens nogen taler om krig som strategi.
Men det er jer, der skal leve med det.
Det er jeres fremtid, der bliver byttet væk
for prestige, positioner og gamle konflikter,
I aldrig selv valgte.
De kalder det sikkerhed.
Men hvorfor føles det som frygt?
De kalder det nødvendigt.
Men nødvendigt for hvem?
I lærer, at man skal tage ansvar.
At man skal tænke sig om, før man handler.
At man ikke løser problemer med vold.
Hvorfor gælder det ikke for dem, der bestemmer?
Hvorfor er det altid de unge,
der betaler prisen for de ældres beslutninger?
Så sig det højt:
Vi vil ikke arve jeres konflikter.
Vi vil ikke sendes ind i jeres krige.
Vi vil ikke leve i en verden,
hvor magt er vigtigere end mennesker.
Det her er ikke bare politik.
Det er vores liv.
Og vi nægter at være jeres eftertanke.
0 Kommentarer