Vi er ikke samlet her, fordi vi er svage.
Vi er her, fordi vi nægter at blive gjort tavse.
I taler om nødvendighed—
vi ser ødelæggelse.
I taler om præcision—
vi ser mennesker.
Hver bombe, der falder,
rammer ikke kun et mål—
den rammer en familie,
et hjem,
en fremtid, der aldrig får lov at ske.
Og I kalder det strategi?
Nej.
Det er et valg.
Et valg om at fortsætte.
Et valg om ikke at stoppe.
Et valg om at tro, at mere vold vil løse det,
som vold allerede har ødelagt.
Men vi accepterer det ikke.
Ikke i vores navn.
Ikke med vores stilhed.
Ikke mens verden brænder,
og I kalder det orden.
I siger, det er komplekst.
Vi siger, det er enkelt:
Stop.
Stop med at bombe.
Stop med at true.
Stop med at gøre frygt til politik.
For hver dag I fortsætter,
viser I ikke styrke—
I viser, at I har glemt,
hvad styrke egentlig er.
Og vi vil minde jer om det—
højere og højere,
indtil I ikke længere kan ignorere det.
0 Kommentarer