Så stille falder
sne på grå tin – mit spejl
glemte mit ansigt.
§
Kirsebærblade
danser i aftenlyset –
minder falder let.
§
Hugger stenen om,
sværdet hvisler gennem tid –
kammeraten gik.
Kategorier: poems
Percussionisten
I dine hænder vågner verden i rytme.Ikke én verden—men mange.Skind spændt over træ fra fjerne skove,metal støbt i ildens gamle sprog,sten, frø, vand, luft—alt finder vej til dine slag. Du er vandrer uden skridt,en samler Læs mere
0 Kommentarer