Homo sacer

Homo Sacer (latin for “hellig mand” eller “forbandet mand”) er en figur fra arkaisk romerret, som den italienske filosof Giorgio Agamben har gjort til et centralt begreb i moderne politisk filosofi.

Her er definitionen opdelt i dens historiske oprindelse og dens filosofiske betydning:

1. Den historiske definition (Arkaisk Rom)

I romerretten betegnede homo sacer et individ, der var dømt for en bestemt forbrydelse. Dommen havde to unikke og paradoksale konsekvenser:

• Udelukket fra samfundet (Ius humanum): Personen måtte dræbes uden at drabsmanden blev straffet for drab.
• Udelukket fra det religiøse (Ius divinum): Personen måtte ikke ofres til guderne. Han var helliget (sacer) i den forstand, at hans liv tilhørte guderne, men samtidig var han uren og kunne ikke ofres i en religiøs ceremoni.

Paradokset: Homo sacer kan dræbes, men ikke ofres. Han befinder sig i en juridisk undtagelsestilstand, hvor han er hævet over både menneskelig lov (fordi man ikke straffes for at slå ham ihjel) og guddommelig lov (fordi han ikke er et acceptabelt offer).

2. Den filosofiske definition (Giorgio Agamben)

Agamben bruger homo sacer som en model til at forstå suverænitet og magt i moderne politik. For Agamben er homo sacer et symbol på “det nøgne liv” (la nuda vita).

• Suverænen og undtagelsen: Ifølge Agamben skabes det politiske rum af en “suveræn”, der har magten til at erklære undtagelsestilstand. Suverænen er den, der kan bestemme, hvem der er inkluderet i samfundet (og dermed har rettigheder) og hvem der ekskluderes.
• At blive homo sacer: Når en person ekskluderes fra det politiske fællesskab og dets love, reduceres de til “nøgent liv”. De kan frit udsættes for vold uden at dette får juridisk eller politisk betydning. De er hverken beskyttet af loven eller ofre i en større religiøs/politisk orden.

Kort fortalt:

Homo Sacer er den person, der er “hellig” i dobbelt forstand: han er udelukket fra den menneskelige lov, så man ustraffet kan slå ham ihjel, og udelukket fra den guddommelige sfære, så hans liv er værdiløst selv som offer. Han repræsenterer det blottede liv, der er overladt til suveræn magt.