De vil bygge en bro hen over havet,
spænde stål mellem himmel og sand,
kalde det fremskridt, vækst og fremtid –
men hvem betaler prisen i vores land?
For Kattegat hvisker i bølgernes slag,
om ålegræs, sæler og fisk på vej,
om stille strømme og skjulte liv –
som aldrig blev spurgt, som aldrig sagde ja.
Omkvæd:
Nej til beton i bølgernes sang,
nej til en regning så dyr og så lang,
nej til at ofre natur for fart –
Kattegat er ikke til salg, ikke til start.
De lover minutter, de lover gevinst,
men regningen vokser i skyggernes spor,
milliarder på milliarder i gæld og risiko –
mens skoler og velfærd må spare endnu.
Hvad med klimaet, hvad med CO₂?
Når cementen støbes og maskiner går,
en bro der kaldes grøn i en brochure –
men sort i det aftryk den efterlader i år.
Omkvæd:
Nej til beton i bølgernes sang,
nej til en regning så dyr og så lang,
nej til at ofre natur for fart –
Kattegat er ikke til salg, ikke til start.
Og hvem får gavn af denne vej?
De få, der haster fra by til by,
mens kystsamfund mister ro og liv,
og trafikken vokser – ikke går i ly.
Vi kunne vælge tog, vi kunne vælge nu,
en grønnere vej, en klogere kurs,
men i stedet vil de spænde en bro
over havets hjerte – med kortsigtet rus.
Bro:
Så hør os nu, før det er for sent,
før havet dæmpes og stilheden brændes,
fremskridt er ikke kun stål og asfalt –
men det vi beskytter, det vi værner.
Sidste omkvæd:
Nej til beton i bølgernes sang,
nej til en fremtid der føles forkert fra start,
nej til at sælge det hav vi har –
Kattegat lever – og vi siger klart: NEJ.
0 Kommentarer