Digt om at vælge fred

Der findes en styrke, som ikke larmer,
som ikke marcherer i støv og stål,
men vokser i hænder, der tør lægge våben
og bygge en fremtid på fælles mål.

For magt er ikke kun evnen til at ramme,
men modet til ikke at gøre det.
At se en fjende og kalde ham menneske,
før hadet får lov til at føre ordet.

Hvad vindes i krig, som varer ved?
Hvad står tilbage, når støvet har lagt sig?
En sejr kan klinge hul i historien,
hvis ingen tør leve i den bagefter.

Allierede er ikke brikker i spil,
men bånd, der kræver tillid og tid.
Et løfte, der brydes, svækker os alle,
mens respekt gør selv forskelle blide.

Så vælg den vej, der bygger i stedet,
hvor ord får vægt, før våben får plads.
For verden formes ikke kun af beslutninger—
men af den fremtid, vi tør give plads.