Betonstøv bliver til ørken.
Endnu en mur, der gav efter.
Sirener synger salmer midt om natten,
et ekko, der altid svarer igen.
Løfter indhugget i gammel sten,
langs en linje, der flytter sig med blodet.
Du arver et skuespil, du ikke selv har skrevet,
fanget i krydsild mellem stolthed og ingenting.
Hvor skal man flygte hen,
når der ikke er nogen steder at gemme sig?
Det her er en krigszone.
Et hjerte bankende af sten.
En scene hvor tabet er det eneste, der høstes.
En fremtid, der er skudt i gang,
et våben, ingen fangede.
Det hellige land…
Det er ved at gå tabt.
Bag skriveborde, i fjerne rum,
tegner generaler med kolde øjne nye streger.
Imens kvæles håbet under askegrå himle.
En far graver med blødende hænder i ruiner.
En mor på en anden klode hører stilheden,
hvor hendes barns gråd engang var.
Flagene blafrer, navnene råbes,
ilden blæses til live – igen og igen.
Det er altid, altid det samme.
Det her er en krigszone.
Et hjerte bankende af sten.
En evighed af knogler, der bleges af solen.
En stjålet fremtid.
En pistol, der venter.
Det hellige land…
Det er ved at fortryde sig selv.
De tegner linjer i sandet,
taler om våbenhvile.
Men tilbage står kun frygten.
Den eneste sandhed, der er til at tage at føle på.
Hver bombes ar på natten
slukker endnu et lys.
Hvornår gør vi regnskabet op?
Hvornår er nok, nok?
DET HER ER EN KRIGSZONE!
ET HJERTE AF STEN!
EN TRAGEDI UDEN VINDERE!
EN STJÅLET FREMTID!
EN LADT PISTOL!
DET HELLIGE LAND…
ER FORTABT.
Glemt…
Glemt…
Sejren?
Bare støvet.
Og havet.
Det her er en krigszone.
Et hjerte bankende af sten.
En evighed af knogler, der bleges af solen.
En stjålet fremtid.
En pistol, der venter.
Det hellige land…
Det er ved at fortryde sig selv.
De tegner linjer i sandet,
taler om våbenhvile.
Men tilbage står kun frygten.
Den eneste sandhed, der er til at tage at føle på.
Hver bombes ar på natten
slukker endnu et lys.
Hvornår gør vi regnskabet op?
Hvornår er nok, nok?
DET HER ER EN KRIGSZONE!
ET HJERTE AF STEN!
EN TRAGEDI UDEN VINDERE!
EN STJÅLET FREMTID!
EN LADT PISTOL!
DET HELLIGE LAND…
ER FORTABT.
Glemt…
Glemt…
Sejren?
Bare støvet.
Og havet.
0 Kommentarer