Krydset

Krydset

I boksen står jeg stille,
med blyant, sved og sind,
mit hjerte banker sagte
for dem der slider ind.
For hænder ru af arbejde,
for løn der knap slår til,
for fællesskabets varme
og ret til det man vil.

Men frihed hvisker sagte:
“Lad mennesket stå frit,
lad drift og mod få vinger,
lad flid belønnes blidt.
Skær lænker bort fra livet,
lad skatten veje let,
lad markedet få ånde
og valget være ret.”

Jeg tænker på fabrikken,
på vagten klokken fem,
på kolde madpakker
og drømme båret hjem.
På tryghed når det vakler,
på hånden som bli’r rakt,
på styrken i det fælles
når byrden føles tungt og sagt.

Men også på idéen,
den spire som blev sået,
den ene der tog chancen
og sidenhen fik rådet.
På ansvar for mit eget,
på frihed til at gro,
på mindre stat i nakken
og større plads til tro.

Mit kryds er kun en streg,
dog vejer det som bly,
mellem brød og eventyr,
mellem pligt og gry.
Er velfærd vores anker
i storm og hård orkan?
Eller er frihed vinden
der driver frem min plan?

Så står jeg dér i stilhed,
med summen i mit bryst,
to stemmer slår i takt nu
som bølge imod kyst.
Arbejderdrøm og frihedstrang
i samme hjerteslag —
og blyanten den lander
på fremtidens valgdag.