Universet siger ikke meget.Det behøver det ikke. Ting bevæger sig.Stjerner driver.Noget eksploderer, og ingen spørger hvorfor. Nede i kroppenkører det samme show. Blodet glider gennem snævre gader,ingen stopskilte, ingen sirener—bare bevægelse. Indtil nogen prøver at bygge noget,der ikke burde være der. En prop. Det starter småt.Det gør de fleste problemer. Læs mere
I universets tavse mørkedriver galakser som langsomme tanker,mens i kroppenløber blodet som hviskende strømme. Stjerner fødes i eksplosioner af lys,som impulser i et kredsløb af liv,og et sted dérbrydes en kæde, næsten usynligt—en faktor dæmpes, en reaktion standses. I rummet kolliderer støv og tyngde,former kloder af tilfældig orden,mens i årensøger Læs mere
De siger, verden brænder.Jeg siger: den har brændt længe. Forskellen er,at nogen endelig tør sige det højt. I Ukraine – en frygtelig krig,en tragedie, virkelig en tragedie –burde aldrig være sket. Aldrig. Svage ledere lod det ske.De talte, de tøvede,og så kom kampvognene. I Iran –alle ved, hvad der foregår. Læs mere
Verden er træt.Ikke af ord,men af de handlinger, der følger dem. Mennesket har lært at tale om fred,men øver sig stadig i krig. I Ukraine falder sneen stille,og jorden modtager både frø og faldne. Den skelner ikke.Den dømmer ikke.Den bærer blot konsekvenserne. I Iran hvisker ilden gennem natten,og frygten vokser Læs mere
Der er en motorvej gennem natten,neonlys og sirener,og en mand i Washingtonder taler om frihed med en knyttet hånd. Der er en anden i Moskvamed støvler på bordetog kortet foldet som en knytnæve. De kalder det magt.Vi kalder det blod. I Ukraine falder sneen tungt over skyttegravene,en mor står i Læs mere
Der sidder en direktør i et pænt kontorog tegner streger på et kort,med en blyant så spids som en generalstab. Han kalder det strategi. Ude i verden kaldes detruiner. I Ukraine falder sneen stadig,men den er blandet med aske og mursten,og en bedstemor samler splinter som om de var kartofler. Læs mere
Et kampdigt om Amerikas svigt De synger “landet frit, hjem for de modige”mens friheden er en statue, kold og goldDe synger “Gud velsigne Amerika, land som jeg har kær”mens verden skælver under magten, tung og svær Vi har hørt det tusind gange, den evige sangOm frihed der vajer som et Læs mere
(Melodi: “Se, nu kommer jeg med tasker og med kasser” – eller anden glad revyvise) (Vers 1)Nu sidder I derude med ondt i jeres rygOg tæller ned til fredag, og jeres løn er tyndI kæmper med chefens pis og jeres egen dynge gylpOg drømmer om en sofa og en kold Læs mere
Mit åndedræt var en hvisken,en skygge af sig selv.Lå klistret til min pude,et feberredet skælv. Men se, nu er jeg oppe!Jeg spjætter med min fod.Jeg danser tango hen ad gangen,min appetit er god! Min kone hun blev rørt, ser I,fik tårer i sit øje.“Han lever!” hvisked’ hun til sig,“Gid han Læs mere
Du gemmer dig, knudret og kejtet og skjult,i muldrige rækker, bag løv, der er gulnet.En skal så papirstynd, en overflade, der buler,hvor tavshed og mørke sig forvandles og skjuler. Hvem gætter den himmelske, fine aroma,der gemmer sig i din jordnære koma?En hvisken fra nødder, en duft fra artiskok,en sødme fra Læs mere