(eller: Drikkerens Forsvarstale) I. DET USYNLIGE KOR Vi synger ikke fra tårne.Vi synger nedefra. Fra under mulden, under asfalten,under jeres velordnede kirkegårdemed gravsten og granboomeranger.Vi synger fra sprækkerne i kridtet,fra de gamle istidsruter,hvor smeltevandet lærte os at vente. II. INTERMEZZO MED SPRØJTE Mens I ovenpå diskuterer udbytte,dør vi langsomt af Læs mere
I tågen over mark og mose,i smedens hammers tunge slag,en ny tid vågner, grov og rå,den bryder frem en morgengrå.Fra støv og slid, fra muld og møje,rejser de sig, én for én.De har kun hænder, har kun øjne,der ser en fremtid, udsprunget af ben. Så går det løs, en hvislen, Læs mere
Betonstøv bliver til ørken.Endnu en mur, der gav efter.Sirener synger salmer midt om natten,et ekko, der altid svarer igen. Løfter indhugget i gammel sten,langs en linje, der flytter sig med blodet.Du arver et skuespil, du ikke selv har skrevet,fanget i krydsild mellem stolthed og ingenting. Hvor skal man flygte hen,når Læs mere
Mit hjem er en skygge på jorden,en tegning i støvet, en nøgle uden lås. Min faders figenblad visner nui skyggernes time, under en jernhimmel. Vi er de blå mærker på kærlighedens arm, de uudtalte ord i historiens bog. Hvert barn, der bliver født i mørket,bærer en olivenkvist i sin lukkede Læs mere
Ord flyver gennem lys.Usynlige strømmebærer vores tankerfra skærm til skærm. Fortiden hviskeri kablernes mørke,fremtiden svareri blinkende tegn. Vi skriver følelsermed tastatur og lys,som stjerner sati en digital nat. Stemmer mødesuden at røre hinanden,men alligeveltættere end før. Og et stedmellem signal og stilhedopstår en ny slags nærhed:to menneskerder finder hinandeni et Læs mere
Et skrig i morgengryets klare lys,et lille bryst der hæver sig for første gang.Verden er uendelig, uden kort og kompas,kun hænder der bærer, og stemmer der synger. Barndommen går på lette fødder,som regn på sommervarme sten.Man løber uden retning, uden tid,og hvert minut er et helt univers. Så vokser vejene Læs mere
Krydset I boksen står jeg stille,med blyant, sved og sind,mit hjerte banker sagtefor dem der slider ind.For hænder ru af arbejde,for løn der knap slår til,for fællesskabets varmeog ret til det man vil. Men frihed hvisker sagte:“Lad mennesket stå frit,lad drift og mod få vinger,lad flid belønnes blidt.Skær lænker bort Læs mere
Min kærlighed, du er en algoritme af støv og stjerner, et kodet håb i mørket. Vi mødtes i protestens tid, da alt var rødt og grønt og uforstået, og vores krop var et manifest mod systemets kolde tand. § Vi dansede i gaderne, du og jeg, med blomster i håret Læs mere
Homo Sacer (latin for “hellig mand” eller “forbandet mand”) er en figur fra arkaisk romerret, som den italienske filosof Giorgio Agamben har gjort til et centralt begreb i moderne politisk filosofi. Her er definitionen opdelt i dens historiske oprindelse og dens filosofiske betydning: 1. Den historiske definition (Arkaisk Rom) I romerretten betegnede homo sacer et Læs mere
